Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilket ialfald delvis mangler i hjernen, der ogsaa almindelig har et mindre omfang. Centralnervesystemet har overalt vundet
ind til kroppens indre lag og er almindelig især bugstrengen) adskilt fra ektodermet ved betydelige muskel- og
bindevævslag. — Bugstrengens to længdekommissurer udsender med bestemte mellemrum store perifere nervestammer,
længdekommissurerne er forenede ved regelmæssig optrædende tverkommissurer og gangliecellerne viser en tydelig ordning i bestemte
grupper. Bugstrengen er i det hele meget sammentrængt og rober en høi udvikling. Foruden de to længdekommissurer er
der en intermediær nerve.
Sammenlignet med archiannelidernes1) staar altsaa efter det ovenstaaende myzostomernes nervesystem betydelig
over disses, og er langt mer differentieret. Der kan dog findes fiere lighedspunkter, der maa tyde hen paa et felles udspring,
og som kan kaste lys over den fylogenetiske oprindelse af flere af nervesystemets dele hos myzostomerne. Betragter vi
saaledes hjernens tydelige adskillelse i tre dele hos Polygordius, da bringes tanken let hen paa forholdene hos
myzostomerne. Den förste hjernedel hos Polygordius, der sender nerver ud i de to tentakler, kan ikke den være homolog
med myzostomernes tentakelring, der sender nerver til svælgrørets tentakler? Isanhed dette forekommer mig høist sansynlig.
Ilos M. graffi ser vi, der maa være et intimt forhold mellem den egentlige hjerne og tentakelringen, idet den førstes ringe
udvikling og omfang erstattes ved den sidstes og dens nervecellers desto større udvikling. Hos M. giganteum er der en jevn
O o o o f o o J
udbredelse af nerveceller paa veien mellem tentakelring og hjerne. Dette forekommer mig at kunne tyde hen paa den førstes
oprindelige sammenhæng med den sidste som en del af denne, homolog med den første del af Polygordius’s hjerne
(ganglions antérieurs). Hvad der kunde tale imod er, at der hos Polygordius ingen tverkommissur synes at være i den første del,
der kunde bidrage til dannelsen af den fibrillære tentakelring. Tænker man sig imidlertid, at myzostomernes svælgrør er
dannet ved udvikling, omdannelse og tilslut fuldstændig indkrængning af den forreste del af hovedet, hvilket, efter hvad vi
kjender af udviklingen, forekommer mig høist sansynlig, da kan dette let forklares, idet frontallappen hos myzostomernes
eventuelle med archianneliderne beslægtede stamfader lidt efter lidt er bleven omformet til et ror, tentaklernes antal er vokset (hos
Polygordius, og Protodrilus er der 2, hos Histriodrilus 5), cellerne i hjernens förste del er blevne forenet til en ring, og mellem dem
er opstaaet en ringkommissur, det er tentakelringen. Cellerne i hjernens bagre del, der altsaa bliver homolog med hjernens
bagre del (ganglions posterieurs) hos Polygordius, er ligeledes blevne udviklede mod ventralsiden til en cellering, hvori dog
ingen ringkommissur er opstaaet, (ialfald er denne ikke tydelig udviklet). Yi finder allerede hos polygordius en vis disposition
til dannelse af en saadan cellering idet den bagerste hjernedels to ganglier er forenede ved et baand af ganglieceller ( une
bande de cellules ganglionaires , Fraipont 1. c. p. 2Ö4)2).
Den blandt archianneliderne, hvis nervesystem 1 sin hele bygning erindrer mest om myzostomerne, er imidlertid
Histriodrilus (Histriobdella homari), der for nylig er bleven beskrevet ai Foettinger3) og af ham og E. v. Benneden
henført til archianneliderne. Bugstrengens korthed med de faa (kun 7) ganglier, de adskilte længdekommissurer, der blot forenes
ved hvert ganglion, de mange fra hjernen til tentaklerne afgaaende nerver er altsammen ting, der i mer eller mindre grad minder
om myzostomerne. Hvad der imidlertid hos Histriobdella eller, som den af Foettinger er bleven kaldt, Histriodrilus
Beneden i især har vakt min opmerksomhed, er nogle af Foettinger beskrevne paafaldende store celler, der har sit leie i grupper
ved roden af hver af de 4 lemmer (appendices locomoteurs), og som sender udløbere ud til den yderste ende af disse (1. c.
p. 457—459). Foettinger beskriver dem som store celler, der med sine udløbere farves stærkt af karmin og af osmiumsyre.
Han opfatter dem som muskelceller. Denne opfatnings rigtighed forekommer mig imidlertid (uden at jeg dog endnu selv har
kunnet undersøge disse celler) yderst tvilsom, naar man sammenligner dem meel den ovenfor givne beskrivelse af
fodganglierne hos myzostomerne. Allerede efter udseendet paa Foettingers tegninger (pi. XXV, fig. 10 & 11 har de en
slaaende lighed med de store kjæmpeceller 1 M. graffis fodganglier, og ser man saa hen til Foettingers beskrivelse af dem,
der forekommer mig mer at passe for ganglieceller (stærk farvning af karmin og osmiumsyre) end muskelceller, da maa man
vistnok tilstaa, at disse cellers homologi med fodgangliecellerne hos myzostomerne ikke blir usansynlig, hvad man nu end
antager disse for, enten nerveceller eller kjertelceller. Maaske har vi netop her 1 disse Histriodrilus’s mulige fodganglier exempel
paa en form, nærbeslægtet med den oprindelige form af saavel myzostomernes fodganglier som anneliderneg (og hirudineernes
laterale ganglier (maaske og arthropodernes).
Hirudineerne. Med hirudineernes nervesystem stemmer myzostomernes især overens ved besiddelsen af en
intermediær nerve i bugstrengen. Forøvrigt synes svælgringens bygning tildels at stemme overens, idet ingen af dem har nogen
bestemt udpreget hjerne, og den hos enkelte hirudineer (f. ex. Haemopis) udenom svælgringen beliggende saakaldte sympathiske
hovedganglier 4) synes at kunne svare til den af mig beskrevne bagre del eller cellering hos myzostomerne, der ikke har
Fraipont: Recherches sur le syst. nerveux etc. Arch, de Biologic, t. V. 1884.) — Hatschek: Studien iiber Entw. der Anneliden. Wien
1878, samt denne forfatter: Protodrilus Leuckartii. i Arb. aus d. zool. Inst., Wien, ’l’. III, 1S81.)
2) Det kan fortjene at anmerkes, at Fraipont hos Protodrilus, Polygordius og Saccocirrus dans la profondeur de la couche epithéliale de l’oe-
sophage« (p. 281) finder lo masser, som han antager for at vcere af nervøs natlir, men har dog ikke kunnet finde deres forbindelse med det ovrige
nervesystem. Umulig er det ikke, at man her har en del af ct begyndende svælgrørsnervesystem.
n) Alex. Foettinger: Recherches s. 1’organ. d. Histriobdella homari etc. (Arch. d. Biol. t. V, 1884.N
J) »Sympäthische Kopfganglien«, se Leydig: Tafeln zur vergleichenden Anatomie tnf. II & III, samt ■ Bau des thierischen Korpers . Thiibingen 1864.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
