- Project Runeberg -  Moderne Damer /
213

(1883) Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

moderen, så igen Kamilla ... Å, han magtede
ikke at rive sig løs fra hende! Det var det
samme som at rive sjæl og hjerte ud af ham
— Uden hende var han som et levende lig
... Ved midnatstid stod han pludselig op og
klædte sig på ... Han vilde straks ile til hende
... Han vilde fortælle hende alt ... Og hun
vilde forstå at retfærdiggøre sig ... og han
vilde falde på knæ for hende og bede hende
om tilgivelse, fordi han i tankerne havde
forrådt hende ... Så huskede han hendes egne
selvanklager, Paulines frafald, vennens bitre
oplevelser, moderens uvillie — og rolig og
kold klædte han sig atter af. Det vanvittige
ved hans idé stod grelt for ham — —

Om morgenen, da grålysningen med kritisk
kulde brød gennem rullegardinerne ind i hans
værelse, havde han udstridt den svære, svære
kamp ...

Han turde ikke gense Kamilla — men fra
udlandet af vilde han sende hende et langt
brev og forklare sin opførsel.

Ja, der var kun et middel til at redde sig,
og det var ved flugten — hvor uhæderlig
denne end kunde synes i Kamillas øine. Så
han hende igen, var han fortabt, det følte han.
Han stod op, pakkede sin kuffert, gik siden
ned på dampskibs-kontoret og løste sig en
1ste klasses billet til Havre.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/moderdam/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free