Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jens Westgård havde havt en ublid
opvekst. Det var et fattigt embedsmands-hjem,
med sygdom og næringssorg. Faderen døde,
mens han endnu var skolegut, fremmede tog
sig af ham, og satte ham istand til at fuldende
sine studier. Han var i regelen sørgmodig.
I en alder, hvor andre børn kun kender livet
som en leg, havde han fået en bitter smag af
dets alvor.
Senere bidrog en ulykkelig
kerlighedshistorie til at gøre ham endnu tristere. — I
24års alderen arvede han efter en gammel
tante et par tusinde daler. Han satte dem
straks til ved i lang tid at oöpholde sig i
udlandet. I en række af år slæbte han sin
magerhed og melankoli om fra den ene hovedstad
til den anden, fra Rom til Paris, fra Paris til
Wien — men intetsteds fandt han lægedom
for sit syge sind. Han blev bitter som før.
Da pengene var slut, vendte han tilbage til
Kristiania og nedsatte sig der som læge.
Valdemar havde været hans ven fra
skoledagene af. Han holdt af ham som den yngre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
