Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nabo-lande, i Danmark og Sverige f. eks.?«
svarede Valdemar for dog at sige noget, mens
hans blik hele tiden hang ved Kamilla.
»Det ved jeg ikke, og jeg tør ikke anstille
nogen sammenligning, da jeg aldrig har besøgt
vore grander, men jeg indbilder mig, at
forholdene der må være friere og mere udviklede,
fordi kulturen er eldre — Men jeg plager Dem
vist med min snak,« tilføiede hun, som omsider
merkede, hvor lidet opmærksom han var, »jeg
håber dog, at De ikke vil misforstå mig, at De
ikke siden dadler mig, fordi jeg nu kritiserer
mors gæster — — Men undertiden får jeg en
trang til at kaste spændetrøien, jeg må skrige
ud, betro mig til en eller anden —«
Valdemar betragtede hende et sekund. Hun
forekom ham så forandret, den grå kjole med
korset passede hende ikke længer, hun burde
bære stridens røde farver og have et sværd i
hånden, hele den lille figur ligesom sitrede af
energi og nervøs kamplyst.
Kl. var over 11. Statsrådinden gav signalet
til opbrud. Gesterne tog farvel.
Kamilla ventede, at konsul Sten skulde
tilbyde at være hendes ledsager hjem, men da
han ikke kom, vendte hun sig med et
huldsaligt smil mod Valdemar, som hun havde
overseet hele aftenen.
»Måske De, herr adjunkt, er så venlig at
folge mig hjem? Jeg har desvæerre glemt at
bestille en drosche ——«
Valdemar holdt åndedrættet tilbage og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
