Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
diøs sang, men et nynnende og klingende parlando.
Jeg havde aldrig tænkt mig muligheden af, at han
kunde skrive digte — og det saa gode digte I
Før havde jeg ikke lagt synderlig mærke til
ham, skjønt jeg havde kjendt ham fra gutteaarene
af. Vi havde forresten hverken været skole- eller
legekammerater, vi havde kun kjendt hinanden, som
man kjender alle sine bysbørn, naar man er født
i en provinsby. Senere havde jeg kun truffet ham
rent leilighedsvis i studenterverdenen.
Han var søn af en fattig sagførerenke, der drev
en liden broderihandel; han havde faaet en
respektabel artium og laa nu ved universitetet for at
studere jus, underholdt af nogle rigmæod derhjemme;
de ydede ham maanedlig hver sin daler, som
moderen gik rundt og hævede for ham, hver gang den
iste kom.
Dette forhold skulde man forresten ikke ane,
naar man traf ham herinde; thi han gik altid smukt
klædt, røgte altid cigarer og var stadig at se paa
de bedste kaféer.
Efter hint besøg udviklede der sig hurtig et
slags fortrolighedsforhold imellem os. Mindst en
gang om ugen kom han til mig og havde altid noget,
som jeg skulde høre, snart et nyt digt, snart planen
til et skuespil, snart sujettet til en novelle. Jeg blev
hans literære medvider og raadgiver, og jeg opfat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
