Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
sikrere natur gik lige paa, og saa stod han da en
skjøn aften paa scenen som Ingomor i »Ørkenens
søn«, et høiromantisk stykke af en høiromantisk
østerrigsk baron, der skrev under psevdonymet
Friedrich Halm. Friedrich Halms stykker var bare
romantik og lyrik fra begyndelsen til enden, og stort
andet var det nok ikke, Gundersen ydede som
skuespiller i den første tid af sin virksomhed ved theatret.
Han var ung og saa godt ud, han havde et smukt
organ og hans afslebne sprog, der var let
kristian-sandsk farvet, tiltalte folk — alt dette gjorde ham
til theatrets lyriske elsker og helt.
Men der var noget ved denne elsker, som
pegte ud over lyriken og deklamationen. Paa sine
steder kunde han blive langsom, næsten tung i sit
spil, paa andre steder udfoldede han en voldsom
kraft, der ikke var langt fra at sprænge rollen istykker.
I første tilfælde var han saa massiv vægtig, at man
skulde tro, han ikke kunde komme af flekken, i
andet tilfælde kunde han storme saa voldsomt
omkring paa scenen, at man næsten blev bange for,
at han ret som det var skulde stupe paa hovedet
tvers ud gjennem bagtæppet. I alt dette var der
en stræben efter at give spillet dybde og karakter,
som tilslut maatte føre ham ind paa nye omraader.
Hans første optræden i en karakterrolle var
imidlertid ikke heldig. Det var en liden komisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
