Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
afhandling om grænserne mellem poesi og maleri,
hvori han blandt andet kommer til det resultat, at
poesien kun kan fremstille de iagttagelser, som
følger efter hinanden i tiden, og ikke det, som er
samtidig i rummet, hvilket er maleriets specialitet.
Siden Lessing skrev sin »Laokoon«, har imidlertid
poesien gjort mange erobringer; allerede Goethes
digterpraksis udvidede de grænser, som Lessings
theori havde trukket, og det er ofte bleven
bemærket — selv af tyske æsthetikere — at Lessings
resultater tiltrænger en revision, hvis de skal bevare
sin empiriske gyldighed ligeoverfor den moderne
poesi.
Man har gjort den meget betydningsfulde
iagttagelse, at øiet i virkeligheden slet ikke har evne
til paa en gang at optage et klart billede af alle
de enkelte gjenstande, som eksisterer samtidig
indenfor dets rækkevidde. Naar det f. eks. i et blik
skal omfatte gulv og vægge i en stue, et skab, der
staar ved den ene væg, en seng, der staar ved den
anden, et bord, der staar midt paa gulvet, en kvinde,
der sidder ved bordet, og en mand, der ligger i
sengen, kan det umulig opfatte alle disse objekter
med den samme tydelighed, hvormed det opfatter
hvert enkelt af dem, naar det rettes mod det ene
efter det andet, øiet kan kun fiksere et punkt ad
gangen og ethvert totalbillede bliver derfor i større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
