Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nen. Til andre Tider kan man faa Værelser temmelig billig. Jeg bor
saaledes i et mindre Hotel i Rom, og jeg vilde neppe i Kristiania faa et
saadant Værelse for billigere Pris, end jeg betaler her.
Jeg tror, at vi i Norge kunde have adskilligt at lære af Italien paa
Reiselivets Omraade. Navnlig vil jeg pege paa, hvorledes Italienerne
forstaar at udnytte alle sine Herligheder og gjøre dem i Penge. Jeg synes
for min Del, at det kunde gjerne være lidt mindre af denne Bestræbelse;
men det er jo en Forretning og maa derfor bedømmes ud fra dette
Synspunkt. En anden Ting vil jeg ogsaa nævne, nemlig Italienernes
mage-øse Elskværdighed, Godmodighed og Høflighed, som i høi Grad tiltaler
de Fremmede. Her kunde vi norske nok trænge til at lære lidt, uden at
vi derfor skulde opgive os selv. Naar jeg saaledes sammenligner vort Land
med Italien paa Turistlivets Omraade, finder jeg, at vi har store
Betingelser for dets Udvikling, som Italien helt eller delvis mangler, og det
er min fulde Overbevisning, at Norden engang vil blive et af Verdens
fornemste Turiststrøg. Vi befinder os endnu kun i Udviklingens Begyndelse.
Men vi maa forstaa Tidens og de Reisendes Krav og søge mest muligt at
efterkomme dem. Lad mig faa tilføie, at vi ikke bør bruge Forbudslovene
overfor de Fremmede, de vil ikke finde sig heri, og jeg mener, at vi har
nok med at passe os selv. I Italien er Vin den daglige Drik; man kan
kjøbe den overalt for en efter vore Forholde latterlig billig Pris, og dog
har jeg ikke set nogen beruset hernede. Dette viser, at Forbudslovene
kan ikke udrette alt. Man maa kunne finde en rimelig „modus vivendi".]
I 1920 foretog jeg en ny Reise, til Frankrige. Turen gik ud fra
Oslo og til Gøteborg, hvor vi tog Dampskib til London. Det var
ved Pintsetider i straalende Veir; Nordsjøen laa glat aldeles som et
Speil, og Reisen over Havet var vidunderlig skjøn, og ikke mindre
Seiladsen opover Themsen. Nu fik jeg se Sydengland særdeles godt
fra Skibets Dæk. I London var vi kun en kort Tid og reiste saa
over Kanalen til Frankrige, hvor vi Iigeledes fik god Leilighed til at
se det skjønne Land. I Paris forblev vi omkring 10 Dage og fik
Anledning til at se Byens mange Skjønheder og historisk merkelige
Steder, som jeg ikke skal nærmere berøre, da de er velkjendte for
alle, som har besøgt Verdensbyen. Jeg lagde merke til, at der var en
Mængde Landsmænd her, især Ungdom, og saavidt jeg kunde
forstaa, var deres eneste Maal at fornøie sig og nyde Livet. At lære
noget faldt det neppe mange ind.
Jeg saa da enkelte Glimt af Livet, men det jeg saa, gjorde et
trist Indtryk paa mig. Halvt- og heltnøgne Kvindelegemer er det
unødvendigt at reise til Paris for at se, og det er da i Sandhed en
tarvelig Fornoielse. Men derimod var det overmaade interessant en
Søndag at sidde ude i Boulogneskogen og iagttage Folkelivet. Da
fik jeg se Forskjellen paa Folkelivet og Kulturen i Frankrige og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
