Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syrakus, sydligst paa Spidsen, hvorfra man i Klarveir kan skimte
Afrikas Kyst.
I Syrakus var der meget at se, men det som greb mig mest, var at
se det Rum i Katakomberne, hvor efter Traditionen Apostelen
Pau-lus skal have prædiket, da han var i Syrakus paa sin Reise til Rom
(Apost. Ojern. 28, 12 fl.). Videre besøgte vi Taormina, hvor vi
opholdt os nogle Dage. Endelig besogtes Capri. Af
Naturskjønhed fæstede jeg mig særlig ved Vesuv og Golfen ved Neapel, samt
Udsigten fra Monte Pincio i Rom ved Solnedgang m; m.
Paa Tilbagereisen fra Rom besøgte vi Firenze med sine uhyre
Samlinger af Kunst, særlig fra Renæssanse-Tiden, og videre
Vene-dig, hvor vi var henved en Uge og saa bl. a. det berømte Badested
paa Øen Lido. Over Brennerpasset, Miinchen, Niirnberg og Berlin
kom vi saa tilbage til Malmo og Oslo.
[4. REISEBILLEDER FRA ITALIEN 1914
(Verdens Gang, 10. Mars, 11. April og 15. April 1914.)
En Søndag i Pater mo.
Palermo 1. Mars.
Mine ærede Læsere mindes nok fra Skoledagene Palermo, Siciliens
gamle Hovedstad og Øens største By, omtrent af Størrelse (Folketal) som
Kristiania. Men da vel de færreste har havt Anledning til at stifte
nærmere Bekjendtskab med Byen, er vel den Forestilling, man har om den,
yderst taaget og uklar. Saa var i hvert Fald Tilfældet med
Undertegnede. Jeg skulde ønske at kunne med levende Farver skildre en Dag
her i Palermo for mine Læsere. Alt er saa forskjelligt fra, hvad vi i
Norden er vant til, at vi har meget vanskeligt for at sætte os ind i
Forholdene her og forstaa dem.
Palermo har en vidunderlig herlig Beliggenhed ved Middelhavet:
høie Fjelde bagved, og Havets Væld ved Foden. En liden Bugt skjærer
sig ind; det er Byens gamle Havn, la Cala; den ligner meget Bergens
Vaag, men er mindre og temmelig grund. Den egentlige Havn ligger
derfor udenfor og omsluttes af to vældige Moloer med Kaier. En Mængde
Seil- og Dampskibe fylder Havnen, og et svimlende Mylder af Kjørende
og Gaaende møder en. Aa, hvor blaat Havet var, hvor frisk Brisen
stod ind, og hvor varmt Vandet var! Jeg stod og tænkte: Den som
kunde ha kastet sig ud i det!
Byen ligger paa en stor Slette omgivet paa begge Sider af Bjerge,
der er nøgne og ligner meget Fjeldene paa vor Vestkyst. Hist og her
sees enkelte Pinjer. Sletten kaldes Conca d’Oro, d. e. Guld-Skjællet, og
forsaavidt den ikke optages af Bybefolkningen, er den en eneste
umaadelig Have med Frugttræer i hundrede tusenvis og Kjøkkenhaver indimellem.
BNS - XVI
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
