- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
255

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

samles her om Vinteren og Vaaren. Det kan jo ikke negtes, at det
er en langt skjønnere og behageligere Tilværelse end at leve i
Nordens Sne, Is, Storm og Regn.

Fra Rivieraen gik det til Genua og Pisa, hvor vi stansede og
saa den berømte Domkirke og det endnu mere berømte skjæve Taarn.
Den næste Dag gik det videre, og endelig naaede vi ind paa en stor
Slette, den romerske Campagna, som ikke saa særlig tiltalende ud.
Nu begyndte jeg at speide sydover, og endelig fik jeg Øie paa den
vidunderlige Kuppel, som syntes at svæve i Luften, og nu vidste jeg
at vi snart havde den «evige" Stad for os, den merkeligste By i hele
Menneskeslægtens Historie, om ikke netop hverken den ældste eller
den største.

Det var med en vis Andagt, jeg nærmede mig den -hellige" Stad,
og jeg maatte tænke paa Luther, da han drog ind i Rom, og paa
hvad han følte. Den hele Tid, jeg var i Rom, kom jeg stadig tilbage
til Martin Luther og hans Udtalelser. De stemte i meget overens med
mine Oplevelser. Jeg forblev en 8 Dage i Rom denne Gang, men senere
kom jeg til at være her omkring 1 Maaned, idet jeg skilte mig fra
Reisefølget.

At berette om alt det, jeg saa i Rom, alt, som gjorde Indtryk
paa mig, vil være umuligt her; det vilde tage altfor stort Rum. Jeg
vil dog nævne et og andet, som særlig har præget sig i mit Minde.

Det var merkeligt, hvorledes jeg syntes at kjende mig igjen i Rom,
aldeles som jeg skulde have seet det i min Barndom. Saaledes stod
Kapitol og Forum, Peterskirken og Peterspladsen, Tiberen,
Engels-borg o. s. v. levende for mig. Det var Historien, som her hjalp mig.

Kapitol og Forum var vel det mest interessante, og hver Dag var
jeg der eller gik over der. Det ligger jo i Centrum af Byen, og
jeg drømte mig tilbage i svundne Tider. Jeg saa Julius Cæsar og
Keiser Augustus for mig, men især Cicero, naar jeg stod der, hvor
Rustrum havde staaet, og saa ham togaklædt og med elegante
Haand-bevægelser udslynge sine fire, velklingende Sætninger som: Quousque,
Catilina, abutere patientia nostra! Aa, hvor det greb mig at se
for mig Titus kjorende som Triumfator ind gjennem den
verdensberømte Bue, eller at staa i det store Amfiteater og se Gladiatoreme
eller de vilde Dyr og de hellige Martyrer, hvis Blod har vædet
Arenaen!

Der var utallige saadanne Steder eller Mindesmerker, som ikke
kunde andet end fængsle mig.

Men jeg skal ikke opholde mig længere ved dem. Jeg magter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free