- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
240

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fantastisk, at jeg længe ikke forrnaaede at mæle et Ord. Var det ikke,
som om Eventyrets Alfeland steg op der langt borte i Havet, var det ikke
dette Land, Nordlændingen drømmer om, og Eventyret fortæller om!
Nei, et saadant vidunderligt Syn er dog rent enestaaende, det er
visselig meget, som er ligesaa vakkert og ligesaa storslagent; men noget,
som svarer til dette, som er saa eiendommeligt, findes der ikke
anden-steds! Men herom vil jeg ikke udbrede mig vidløftig; det maa sees, det
kan ikke beskrives. Jeg vil blot sige, som Digteren om
Romsdalsfjel-dene:

„Intet saa stærkt som din Synsring af Fjeld,

Intet saa fint i en sommerlys Kveld."

Hele Natten igjennem gik nu Færden nordover Vestfjorden; — stille
og blank laa den saa frygtede Vestfjord; Natten var lys som den lyseste
Dag, og langsomt steg Fjeldene klarere og klarere frem af sine taagede
Omrids. Da lidt før Kl. 6 Lørdag Morgen alle Deltagerne vækkedes af
sin Søvn og kom paa Dæk, laa Vaagekallen og en uendelig Række af
Tinder i de mest fantastiske Former for os — en Natur saa forunderlig
udformet, saa vild og malerisk, at den hører til det mest storartede, vort
Land eier af Naturskjønhed i en bestemt Retning. Om Digermulen,
Raft-sundet og Troldfjord kunde der skrives meget; men jeg agter ikke at gjøre
det idag. Derimod er der noget andet, jeg vil dvæle lidt ved.

Da vi lidt over Kl. 6 om Lørdag Morgen kom iland i Svolvær, var
der en Del af Færdens Deltagere, som rettede sine Skridt mod et enkelt
bestemt Maal. Her i Svolvær leveide og virkede nemlig den rigt begavede
Maler Gunnar Berg, som bortrykkedes i en ung Alder (omkring 31 Aar)
efter lange og smertefulde Lidelser. Det var en kort og tornefuld
Kunst-nerbane, og det er trist at tænke paa, at den saa hastig afbrades, netop
som den efter menneskelig Beregning skulde for Alvor begynde. Men
hans Liv var dog langt nok til at vinde ham et Navn som en af det unge
Norges ypperste Kunstnere. Han er Lofotens Maler. Han kjendte dette
Land med den vilde forrevne Natur, med sin Solglans over Tinderne, fra
Barndommen af, og han elskede det med en Ynglings brændende
Liden-skab, I det Hus, han byggede sig Sæde paa Øen ved Svolvær, hænger
en lang Række af Billeder, Studier, Skisser, helt- og halvfærdige eller
kun paabegyndt, og de viser os en Kunstner, som havde forstaaet
mesterlig at opfatte Naturen hernord og gjengive den paa Lærredet. Det er
sjelden, Hr. Redaktør, Deres Brevskriver er blevet saa grebet i Kunstens
Helligdomme som her i den unge Nordlandsmalers Atelier; dette er
virkelig Kunst, ædel, simpel, men ægte og sand. Betragt blot denne
Fembøring slørende for Vinden med en Klo eller to — det er «et stateligt
Sagn."1 Eller betragt Baaden der, lændsende over de fraadende Bølger
med den sidste Klo sat — det er en vild Kamp med de rasende Elemen-

[l «et stateligt Sagn» er antagelig trykkfeil i «Dagsposten» for «et stateligt Syn».
Uttrykket er nok en reminisens fra Jonas Lies bekjente dikt i «Tremasteren Fremtiden»
1872:

En Fembøring under Seil er et lysteligt Syn,
naar den vasker i Sjøen for «tre Kløers» Vind
og en Høvedsmand god ved sit Styre,]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free