Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjønte, at England var nær, og stod paa Overdækket ivrigt speidende
mod Sydvest, om vi ikke skulde faa se Englands Kyst. Jo, endelig, det
kan ikke slaa feil, en svag utydelig Linje i Skymassen, det maa være
Kysten, ja ganske rigtig, se der den lave Kystlinje, det er Flamborough
Head, og nu ser vi tydelig Landet, saa fladt, saa lavt; det er neppe det
hæver sig op af Havet, synes det. Vi ser nu tydelig den hvide Strandbred,
hvor Havet bryder over Sanden.
Det er ikke gamle Norges Øer og Skjær; det er ikke vore stolte
Tinder, der sees milevidt ude i Havet; det er England, det rige,
mæg-tige Ørige, -Havets Dronning". Er det end meget forskjelligt fra det
furede, veirbidte Norge, kan det dog med Sandhed siges om det som om
Klippelandet: ..Men Havet gaar til med Historiedøn, og elsket er
Landet som Mor af Søn". Som vi stod der og saa Landet stige frem af
Taagebankerne, kunde vi ikke andet end mindes Wergelands storslagne
Digt:
Hvad er det som skinner hist
mellem Sky og Havsens Vover?
det er England solbelyst –-
Jeg kunde ikke andet end recitere nogle Vers af Digtet for vore
engelske Reisekammerater; men det faldt rigtignok temmelig vanskeligt
at tolke det for dem paa engelsk. Jeg bemærkede, at jeg troede neppe,
der var skrevet et skjønnere Digt til Englands Pris af en Fremmed end
dette.
Saa.dreiede vi om Spurn Point, og Humberen laa for os. Men nu
aabnede sig et andet Syn for vort Blik. Humberen er her saa bred
som en af vore bredeste Fjorde, og den var fuld af Skibe. Store og smaa
Steamere løb ind og ud, og i blandt dem vrimlede det af Seilskibe,
Fiske-smakker, der løb ud fra Grimsby og Hull til sin Gjerning ude paa
Ban-kerne. Naar man saa disse smaa Fartøier og alle de smaa Dampskibe,
der fulgte med dem, kunde man neppe forstaa, hvorledes de kunde klare
sig derude paa Nordsøen, Hundreder af Somile fra Land! Det maa vel
være et haardt Arbeide og mangen vaad Nat! Elven blev smalere og
smalere, Farten mindre og mindre, Færdselen større og større, og
endelig laa Hull for os hyllet i Røg og Taage. Ankeret faldt, og i det
samme sprang Toldvæsenets Funktionærer ombord. Man mærkede med
engang, at det var ikke længere gamle Norge; det var en anden Fart i
Folket her. De uhyre Dynger af Passagergods expederedes i lynende
Fart; Laaget reves op, et Blik i Kufferten, et Kridtmærke paa Laaget
— og all right, — saa var man færdig, og Tøiet blev kastet ombord paa
et lidet Floddampskib. I nogle faa Minutter var det hele expederet, og
vi lagde til ved en kjæmpemæssig Kai, hvorfra Tøiet uden vor
Mellem-komst befordredes op til Jernbanestationen. Alt var saa praktisk og
greit ordnet, og alt gik saa hurtigt og nøiagtigt. Saa stod vi da paa
Englands Grund. Hull skal nu ikke just give en Lyst til at se mere
af Landet. Byen er smudsig og fuld af Røg og Taage — og
uhyggelig, siger man. Den har en stor Søile med Billedstøtte af Wilberforce,
den store Menneskeven, en Rytterstatue af William den 3dje, store Dokker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
