- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
187

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kostet mig tildels ikke saa smaa pekuniære Ofre. Dog har jeg i hele
denne Tid havt offentlig Støtte, uden hvilken Arbeidet vilde have
været umuligt. I de senere Aar har Understøttelsen udgjort 500 Kr.
aarlig, hvorfor jeg skylder Regjering og Storting stor Tak. De paa
offentlig Foranstaltning udgivne Skrifter saavel som «Stange
Almen-ning" har naturligvis været honoreret, og enkelte Afhandlinger ogsaa,
men kun meget faa.

Jeg har aldrig arbeidet med Lon for Øie; det har altid været
Lysten, som drev Arbeidet, og Glæden i Arbeidet selv.

Naar jeg nu kaster Blikket tilbage og som en Beskuer i
Frastand betragter denne min Produktion, da maa jeg oprigtig tilstaa,
at jeg synes ikke, at det kan være muligt, at jeg virkelig har kunnet
præstere dette Arbeide, især Arbeidet efter min Fratræden. Det er
jo det almindelige, naar en Embedsmand tager Afsked fra sit
Em-bede, gjør han det med Tanke paa at nyde Hvile og Ro — «otium cum
dignitate"; jeg derimod har aldrig søgt nogen saadan Hvile og
kunde heller ikke tænke mig, at et saadant Liv kunde være mig en
Glæde. Jeg maa vel være meget forskjellig fra andre Mennesker.
Det var med den største Sorg jeg nedlagde mit Arbeide i
Ullensvang; men jeg saa klart, at Veien var stængt for mig. Da begyndte
et nyt Afsnit af mit Liv, et Arbeidsliv fuldt saa meget som mit
tidligere Liv, kun af en anden Art. Det er formentlig meget sjelden,
at en Arbeidsdag kan strække sig saa langt — op imod 90 Aar —
og at Arbeidskraften kan vedvare. Selvfølgelig har Naturen havt sin
Virkning hos mig som hos alle andre, og især er det Synet, som har
slaaet Feil. Havde jeg samme Syn som tidligere, synes jeg, at jeg
kunde arbeide ligesaa let som tidligere.

Alt dette har jeg kun den naadige Gud og Fader at takke for,
som har overøst mig med sin Naade og sin Godhed til det sidste.
Dette er ikke tomme Talemaader i min Mund, det er min fulde og
faste Overbevisning, og jeg ser hele mit jordiske Liv og alt mit
Arbeide og al min Virksomhed i Lyset fra det Høie. Det er Gud
alene, som tilkommer Takken og Æren for alt; hans Navn være lovet
og priset. Jeg er ringere end al den Trofasthed og Miskundhed, du
har gjort mod din Tjener.

Han skjænkede mig en ualmindelig god Helbred. Aldrig syg,
aldrig en spildt Arbeidsdag, altid lige munter og glad hver Morgen,
hvilken uendelig stor Naade er ikke dette, naar jeg tænker paa alle
de lidende Mennesker, som maa gjøre sin Gjerning under Smerte.
Min Arbeidsdag strakte sig fra 8 om Morgenen til 12 om Natten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free