Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men før jeg gaar over til at tale herom, vil jeg sige et Par Ord
om mig selv, for at min Livsbane kan bedre forstaaes.
Jeg havde efterhaanden lært at forstaa, at Gud havde skjænket
mig gode Evner i større Grad, end hvad der var almindeligt. Der var
nedlagt i Barnesjælen Evner, som Intelligens, god Forstand,
Dømmekraft, god Hukommelse, og jeg forstod dette uden at reflektere noget
over det; det var ligesom noget, der faldt af sig selv. I Virkeligheden
kan jeg nu med Klarhed og Bestemthed se, at jeg i særlig Grad havde
faaet, hvad man kalder videnskabelige Anlæg, og de ytrede sig
allerede tidlig ved den Kundskabstørst, som fyldte min Sjæl, ved den
levende Interesse, hvormed jeg omfattede forskjellige Lærefag og især
Historie, og ved de Forsøg, jeg gjorde allerede som Barn paa at
klarlægge for mig videnskabelige Sporgsmaal. Saaledes mindes jeg,
at naar jeg keste om de forskjellige Prisopgaver, som af Universitetet
eller andre var opstillet, tænkte jeg altid over, hvorledes jeg skulde
have prøvet paa at løse dem; det var særlig historiske Opgaver.
Jeg vil her skyde ind nogle Ord om de mange unge Mænd, som
var hos Far for at dannes til Lærere eller for at erhverve sig de
fornødne Kundskaber for Livet. Det var en ikke saa ganske liden
Flok, og flere af dem kom senere godt frem. I min Bog om Veøy har
jeg nævnt mange af dem [I, S. 495, 497, 528, 529 o. fl. St.]. Her vil
jeg kun omtale nogle faa. De fleste af dem er forlængst gaaet bort;
men der er ialfald en igjen endnu, og det er en bekjendt Mand i Oslo,
Boghandleren og Forlæggeren Søren Mittet. Han var i Bergsvik et
Par Vintre omkring 1860; siden gjennemgik han Lærerskolen i
Eids-vaagen og blev saa Lærer og Kirkesanger paa Vaagstranden. Om
hans pædagogiske Dygtighed savner jeg nærmere Oplysninger; men
det var ikke som Lærer, han skulde blive kjendt. Han tog snart
Af-sked med Skolen og gik over til privat Virksomhed, og her viste han
store Evner som Forretningsmand, og jeg tror, han var den eneste
af alle Fars Elever af den nævnte Art, som udmerkede sig i denne
Henseende. Søren Mittet viste sig at være en af de faa i den store
Mængde, som baade forstod at tjene Penge og at bevare dem. Han
blev en velholden Mand, for at bruge et mildt Udtryk. Jeg har
oftere truffet sammen med min gamle Ven, og jeg har med Glæde
seet, at han vedblev altid at være uforandret baade i det ydre og
indre. Ellers skal det ikke stort til, før man ser Forfængeligheden
stikke Hovedet frem.
Fra Mittet var der lidt senere ogsaa en anden Ungdom, Erik
Pedersen Mittet, og han var meget forskjellig fra den foran nævnte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
