- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
28

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de kom til at omfatte ham med stor Hengivenhed; de blev Fars
varmeste Venner, og det var aldeles rørende, hvor de holdt af og
min-dedes ham altid. Jeg har mange Aar efter hørt Udtalelser fra gamle
Mænd og Kvinder, som vidnede herom. Han vandt sig Venner her,
som aldrig glemte ham. — Det samme var Tilfældet med Mor og
Nabokonerne. Hun kunde aldrig siden glemme, hvor meget hun
skyldte dem, og hvor kjærlige og opofrende de var mod hende.

Barndomshjemmet begynder i Bu, men da jeg kun var lidt over
5 Aar, da mine Forældre forlod Stedet, kan der ikke blive Tale om
nogen større Indflydelse fra dette Hjem paa min Udvikling. Dog er
det ikke helt rigtigt, at det var uden nogen Betydning. Saavidt jeg
kan forstaa, maa jeg have været forholdsvis tidlig udviklet som
Barn. I Bu lærte jeg at læse og vistnok ogsaa at skrive paa barnlig
Vis. Jeg har kunnet begge Dele, saalænge jeg kan jnindes. Mor
fortalte ofte, at jeg var det eneste af alle hendes Børn, som hun ikke
havde noget Stræv med for at lære at læse. Jeg lærte det selv, uden
at nogen hjalp mig. Jeg hørte ogsaa paa de andre Børn.

Fra Bu kan jeg uklart mindes et og andet. Jeg kan huske
Hjemmet, Stuen, hvor liden og uhensigtsmæssig den var, og jeg kan
dunkelt huske Naturomgivelser, men især enkelte Ting, som gjorde
Ind-tryk paa mig. Saaledes mindes jeg, at jeg lekte sammen med andre
Børn, og at vi byggede Kirke, og at jeg var Prest og prækte. Det er
underligt at lægge Merke til, hvad Børn ofte kan finde paa, hvori
der skimtes en dybere Anelse eller Tilbøielighed. Jeg vil her bemerke,
skjønt det gjelder særlig lidt senere Aar, at jeg allerede som Barn
var mig uklart bevidst, hvad jeg vilde og skulde blive i Livet. Jeg
vilde studere, skjønt det kunde synes haabløst, da jeg godt forstod,
at mine Forældre ingen Midler havde til at hjælpe mig med. Min
Livsbane har været udstukket fra den første Stund, Bevidstheden
vaagnede, og Tanker om en bestemt Livsstilling opstod. Den Bane,
som da uklart dæmrede for mit indre Øie, har jeg fulgt hele mit Liv
igjennem. Der har aldri i min Sjæl nogensinde været Tvil om,
hvad jeg vilde blive og skulde blive. Det staar for mig, som om jeg
var prædestineret til at blive en Herrens Tjener i Menigheden.

Kanske det hænger sammen dermed, at jeg fra min tidligste
Barndom nærede en stor Lære- og Læselyst. Det har aldrig hændt mig,
at nogen har formanet eller opmuntret mig i denne Retning.
Tvert-imod har det modsatte ofte’ hændt. Det kjæreste, jeg vidste, var at
læse i en morsom Bog, og morsom var Bogen, naar den indeholdt
Historie i videre Forstand. Historie var det, som interesserede mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free