Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 300
Om J. Stuart Mills logik.
udtryk derfor ikke forstaaes, som om denne uopløselighed
skulde være absolut. Ved en uopløselig association menes
ikke en association, som ikke under nogen omstændighed
skulde kunne opløses. Alle vore associationer vilde
rimeligvis være opløselige, hvis erfaringen fremførte for os de
associerede fakta adskilte. Hvis vi har associationer, som
i praksis er uopløselige, saa er det kun, fordi betingelserne
for vor eksistens negter os de erfaringer, som vilde være
istand til at opløse dem. Uopløselige associationer er de,
som vi for tiden ikke kan bryde
Da tankenødvendigheden er opstaaet ved erfaringen,
er den ikke noget oprindeligt i sjælen, men er noget senere
tilkommet. Naar vi er udygtige til at tænke noget, er det
ikke, fordi vi af naturen er ude af stand dertil; men vi
er paa grund af ydre omstændigheder blevne udygtige.
Associationen er bleven uopløselig paa grund af de
forhold, hvorunder vi lever; men vi har ingen grund til at
tro, at uopløseligheden skriver sig fra den oprindelige
konstruktion af vor sjæl. Tankenødvendigheden er ikke
noget, der er vor sjæl medfødt, og som derfor skulde være
uadskillelig fra den 2) Saavel de utænkeligheder, der
forhen har eksisteret for menneskene, som de, der nu gjælder
for dem, har saaledes sin oprindelse fra erfaringen. Der
er ingen grund til at tilskrive de nuværende
utænkeligheder nogen anden oprindelse end de forbigangne3).
Det er af stor vigtighed for Mill at paavise, at
tankenødvendighederne ikke ligger i vor sjæl som et oprindeligt
faktum. Hvis nemlig en saadan nødvendighed og den
dermed følgende overbevisning tilhørte vor sjæl som
saadan, saa at den aldrig havde været fraværende fra vor
sjæl og aldrig vilde kunne skilles fra den, maatte vi
anerkjende denne overbevisning, og dens udsagn havde saa
’) Analysis I, 404. 2) Logic 277; Ex. 103 og 85. 3) Ex. 84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
