Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IC)0
C*m J- Stuart Mills logik.
omstændighed kunde jo være den egentlige aarsag, og A
kun en omstændighed, der i de forhold, under hvilke vi
har anstillet vore undersøgelser, var forbunden med
fænomenet ei. Hvad vi har angivet som aarsag, A, var
saaledes kun et uforanderligt eller stadigt (invariable) præcedens;
men det var ikke det ubetingede (unconditional) præcedens,
der først er lig aarsagen.
Der er saaledes altid en mulighed for, at vi ikke har
faaet alle de fælles præcedenser med, og vi løber derfor
fare for at gaa glip af aarsagen, idet vi har taget for lidet
med. Paa den anden side staar vi ogsaa i fare for at tage
for meget med. Under de heldigste omstændigheder vilde
vi ved denne methode have fastsat alle de præcedenser,
der er fælles for de undersøgte tilfælde; vi vilde isaafald
have summen af de fælles forudgaaende omstændigheder.
Men dette aggregat kan indeslutte langt mere end
aarsagen. Denne kan nemlig have været forbunden med
flere omstændigheder, uden at disse har havt nogen
indflydelse paa den undersøgte virkning. Vor methode giver
os ingen midler ihænde for at afgjøre, hvilke af disse fælles
præcedenser, der hører med til aarsagen, og hvilke ikke.
Her har vi altsaa en anden omstændighed, der gjør
methoden usikker. Den første ulempe var, at vi aldrig kan
være visse paa at have faaet fat i alle fælles præcedenser; den
anden ulempe er, at vi, selv om alle fælles præcedenser
fore-ligger, ikke kan afgjøre, hvormeget af dem hører med til
den egentlige aarsag. Fastsætte aarsager kan methoden
altsaa aldrig gjøre med sikkerhed; den kunde gjøre det kun
under den dobbelte forudsætning, at vi kjendte alt det
fælles forudgaaende i tilfældene, og at dernæst dette fælles
forudgaaende var af den beskaffenhed, at der ikke opstod
nogen tvivl om, at det indeholdt mere, end hvad der er
nødvendigt for at frembringe virkningen. Vi vilde isaafald
have taget hverken for lidet eller for meget med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
