Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. V.
Induktionens grundlag.
149
analogi slutter vi, at A vil ligne B i flere henseender,
naar det ligner det i en eller flere egenskaber.
Det gjælder derfor at se forskjellen mellem disse to
slags lighedsslutninger; thi en forskjel maa der dog være,
siden slutningerne har faaet hver sit navn. I Examination
dadler Mill Hamilton, fordi han sætter en væsentlig
forskjel mellem induktions- og analogislutningen. Et lidt
større kjendskab til denne gjenstand vilde have ladet ham
indse, at de to slags slutninger er af samme art og kun
skiller sig ved den forskjellige grad af beviskraft. En
hvil-kensomhelst slutning fra kjendte overensstemmelsespunkter
til ukjendte er en analogislutning, og induktionen er intet
mere. Induktionen gaar ud fra, at et antal individer, der
hører til samme klasse, har et bestemt attribut, og slutter
saa, at alle individer vil have dette attribut, naar de kun
hører til klassen. Den eneste eiendommelighed ved
induktionen, sammenlignet med andre tilfælde af analogi, er
at de kjendte overensstemmelsespunkter, fra hvilke der
sluttes til videre overensstemmelse, er summerede op i et
eneste ord og er gjort til grundlag for en klasse L).
Men hvis det er den eneste eiendommelighed ved
induktionen, at de kjendte lighedspunkter er samlede i ét
ord, saa at man ikke behøver at regne dem op hver for
sig, hvoraf kommer saa den forskjel i beviskraft, der finder
sted mellem induktionsslutningen og analogislutningen?
Denne forskjel kan dog ikke forklares ved forskjellen i
udtrykkene, ved forskjellen mellem et og flere ord.
Analogislutningen naar efter Mill aldrig frem til at være en
fuldstændig induktion (complete induction), saa der synes
dog at maatte være en væsentlig forskjel.
Denne forskjel udvikles ogsaa af Mill klart i hans
logik2). Er udgangspunktet saavel for analogislutningen
Ex. 475, anm. 2) Logic 370* og 88*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
