Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. III.
Syllogismen.
ii/
anvendelse af den almindelige dom paa enkelte tilfælde
som muligt, idet vi prøvende ser ud efter tilfælde, der
modsiger den almindelig udtalte paastand. Findes der nu
et eneste tilfælde, som modsiger den almindelige dom, er
dennes uholdbarhed bevist og dermed tillige uholdbarheden
af den slutning, vi drog med hensyn til det enkelte tilfælde,
som det var vor egentlige agt at faa bevist. Kan vi
derimod intet saadant modbevisende tilfælde opdage, har
slutningen fra det enkelte til det enkelte udstaaet prøven, og
dens sikkerhed er forøget.
Syllogismen er altsaa ikke den form, hvori vi
nødvendigvis maa slutte; dens værd bestaar i, at den giver os
en form for vore slutninger, der er af den beskaffenhed,
at vor slutnings urigtighed, hvis den er urigtig, bringes
for lyset. Derfor er det aldeles nødvendigt at benytte sig
af den syllogistiske form, hvis vi har nogen tvivl om
slutningens gyldighed; thi syllogismen er en prøve, der blotter
alle de punkter, paa hvilke en ugyldig slutning kan være
sluppen ind
Syllogismens funktion som prøve falder ikke ganske
sammen med dens fortolkende funktion. Enhver prøve
gaar ud ifra, at det, som skal prøves, er uvist, medens
fortolkningen forudsætter det almindelige princip som noget
givet, for ud fra dette at udlede de enkelte tilfælde.
Fortolkningen omstøder ikke den almindelige lov; prøven kan
saavel omstøde som stadfæste.
Men hvad enten Mill opfatter syllogismen som en
fortolkende eller som en prøvende proces, stiller han den
udenfor det egentlige bevis; til dette danner den kun et ydre tillæg.
Hvilke modsigelser Mill indvikler sig i ved denne
paastand, vil blive paavist i næste kapitel.
x) Logic 225 og flg. 236. Ex. 503.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
