Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. III.
Syllogismen.
123
foreliggende tilfælde kommer ind under lovens almindelige
regel, og ligesom han derfor maa udtyde lovens udtryk
for at udfinde, hvad lovgiverens egentlige mening har været,
saaledes maa vi fortolke formelens udtryk for at forvisse
os om, hvad der gaar ind under den. Mente vi eller vore
forfædre, dengang den almindelige dom blev formet, at
ogsaa dette tilfælde var bevist? Gaar det attribut, som vi
finder i dette enkelte tilfælde, ind under det almindelige
kjendemærke, som efter formelens udsagn bevisligt skal
staa i forbindelse med et andet attribut? Vi maa bevare
overensstemmelse mellem den almindelige regel for at
drage slutninger, som vi har gjort os, og de slutninger,
som vi i de enkelte tilfælde virkelig gjør1).
I en saadan fortolkning bestaar den syllogistiske
proces, og alle syllogismens regler gjælder denne fortolkning;
de sigter til at bevirke den rette anvendelse af formelen,
saa der ingen modsigelse opstaar mellem den og den
enkelte konklusion, vi for tilfældet drager.
Ved at kalde syllogismen en fortolkning har Mill
fundet et betegnende udtryk for, at den hele proces er af
verbal natur. Naar enkelte tilfælde engang er iagttagne,
og en almindelig slutning er dragen fra disse, er alle de
fakta beviste, som i denne sammenhæng kan bevises. Fra
nogle fakta er man skredet over til alle fakta af samme
art. Hvad der har hensyn til det faktiske, er altsaa
afgjort én gang for alle; der kan ikke mere spørges, om et
nyt tilfælde kan bevises, men kun, om det allerede er
bevist, det vil sige, om det hører til den art af tilfælde, som
omtales i den almindelige formel. Til afgjørelse af dette
spørgsmaal kan man kun# komme ved at give sig ifærd
med en sproglig undersøgelse af formelens ord.
Syllogismen er en del af »overensstemmelsens logik«.
1) Logic 221 og flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
