Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. III.
Syllogismen.
109
syllogismen kan have sin berettigelse i en enkelt henseende;
thi berettiget er den, naar syllogismen opfattes, ikke som
en virkelig slutning, men kun som en prøve paa en
slutning L). Skal syllogismen derimod virkelig være en
slutning, det vil sige, skal konklusionen fremføre en ny
sandhed, som ikke allerede var udsagt i præmisserne, kan dette
dictum de omni et nullo ikke være det princip, der ligger
tilgrund for syllogismen.
Mills forkastelse af dette princip ligger allerede i hans
opfatning af dommen; hans polemik mod den sædvanlige
opfatning af syllogismen er en fortsættelse af den polemik
mod subsumtionstheorien, han førte i læren om dommen.
Da enhver slutning bestaar af domme, vil naturligvis
opfatningen af disse være afgjørende for opfatningen af
slutningen selv. Mill forkastede læren om, at dommen
be-tegner en henførelse af en klasse under en anden; thi
dommen maa opfattes saaledes, at den blir et udtryk for
den reale sandhed, for naturens love, og ikke blot for
menneskenes navnegivning og klassificering.
Overensstemmende hermed maa man vise, hvorledes slutningen
kan blive en vei til sandhed, til den objektive sandhed.
Hvis Hobbes havde ret i sin theori om dommene,
siges der2), havde man intet andet at gjøre end at holde
sig til den overleverede theori om syllogismen.
Undersætningen kunde da intet andet betyde, end at noget
tilhører en klasse, og oversætningen vilde om denne klasse
kun udsige, at den atter er indesluttpt i en anden klasse;
konklusionen vilde saa være, at hvad der er indesluttet i
den lavere klasse, er indesluttet ogsaa i den høiere.
Da præmisserne her opfattes som subsumerende domme,
maa de i Mills øine faa en rent verbal betydning.
Henførelsen af en gjenstand til en klasse har jo ikke anden
*) Ex. 503, Logic 208. 2) Logic 202.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
