Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
Om J. Stuart Mills logik.
Men naar nu dommen angaar de attributer, som
ligger i navnenes konnotation, hvad feilagtigt er der da i at
sige, at dommen angaar begreber? Begrebet er jo selv
intet andet end en bundt attributer. Ja hvad mere er,
begrebet betegner ifølge Mill netop de samme attributer,
som ligger i navnenes konnotation. Han dadler nemlig
Hamilton, fordi denne ved en klasses begreb forstaar alle
de attributer, som er fælles for klassen; thi efter den
almindelige sprogbrug er begrebet et udtryk kun for de
attributer, som er indesluttede i betydningen af
klassenavnet x). Et begreb og et navns konnotation er altsaa
faktisk et og det samme.
Striden dreier sig derfor sluttelig om, hvorvidt man
bør bruge udtrykket begreb eller ikke. Dette bør man
efter Mills mening aldeles ikke; thi denne sprogbrug har
den »uhyre ulempe« ved sig, at den frembringer den tro,
at disse fragmenter af vore konkrete forestillinger har en
selvstændig psykisk tilværelse. Han indrømmer, at ordet
begreb kan defineres saaledes, at det netop udtrykker
hans egen anskuelse om attributerne2). At vi tænker ved
begreber, siger han videre, er derfor heller ikke »ligefrem
usandt«, men det er et »unøiagtigt og misledende udtryk«3).
Naar Mill videre tilskriver navnet en saa stor
betydning, at det egentlig blir dette, som frembringer begrebet,
strider denne anskuelse mod andre steder, hvor han
skildrer begrebets tilblivelse. Vi kan med Mill sætte, at
navnet først har betegnet en enkelt konkret gjenstand;
ved en rent passiv association ledes man saa til at udvide
navnets brug ogsaa til andre gjenstande. Denne
association kan ingen anden være end association ved lighed,
hvilket Mill selv indrømmer4). Men denne lighed mellem
gjenstandene maa, omend uklart, være følt; ellers kunde
!) Ex. 429 og 430. -) Ex. 403. 3) Ex. 414. 4) Ex. 397.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
