- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
48

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48 Om J. Stuart Mills logik.

denne frembringer netop den bestemte sansning.
Substansen maa derfor tænkes udrustet med saa mange
specielle kræfter, som den giver os specielle sansninger.
Logiken behøver imidlertid ikke at afgjøre spørgsmaalet,
om der ligger noget tilgrund for en saadan antagelse af
kvaliteter. Mill vil derfor bruge en udtryksmaade, der
lader sig forene med begge antagelser. Han vil sige, at
en kvalitet, der tilskrives et legeme, er grundet paa, at
det fremkalder i os en sansefornemmelse. Sansningen vil
han kalde grundlaget for kvaliteten. Sansningen er
imidlertid for logiken den eneste væsentlige del, da den alene
kan være gjenstand for bevis1).

b. Kvantitet.

Naar vi tilskriver en ting et vist kvantum, beror dette
paa et bestemt sæt af sansninger, som vi modtager fra
tingen. At se, løfte eller drikke ti liter vand indeholder
et sæt af sansninger, der er forskjelligt fra det sæt, vi
faar, naar vi ser, løfter eller drikker én liter. Kvantiteten
er en beskaffenhed ved sansningerne, der ikke mere
ladet-sig analysere end kvaliteten selv; de er begge
fundamentale bestemmelser. Tillægger vi tingene i sig selv en
kvantitativ forskjel, er denne udelukkende grundet paa en
forskjel i de sansninger, de fremkalder; grundlaget for
kvantiteten er som ved kvaliteten sansningen.

c. Relationer.

Blandt relationerne stiller Mill dem, som betegner
samtidighed og paahinandenfølge, lighed og ulighed for
sig som en særegen klasse. Naar disse relationer
undtages, frembyder de øvrige ingen særegen vanskelighed;
tvertimod, det er netop ved at undersøge det almindelige
relative attribut, at det blir klart for os, hvad ogsaa alle

J) Logik 72.

t

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free