Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Levvel, Herr Louis; jeg stolede paa at Augustine skulde skrive for mig,
men hun er taget hjem, og jeg har maattet henvende mig til en anden
Person for at faae dette Brev skrevet, som jeg nu dicterer. O, Herr Louis, jeg
har aldrig været saa bedrøvet over at jeg hverken kan læse eller skrive som i dette
Øieblik. Endnu engang, Levvel, Herr Louis; jeg beder Dem, tænk paa mig,
thi jeg tænker altid paa Dem.
Jeg hilser Dem med det inderligste Venskab.“
Da den unge Pige efter disse sidste Ord ophørte at tale, vendte
Oldingen sig om, saae op og sagde:
„Er det det Hele, mit Barn?“
„Ja, min Herre.“
„Og hvad Navn skal jeg sætte under Brevet?“
„Mariette.“
„Ikke Andet end Mariette?“
„Mariette Moreau, hvis De behager; det er mit Familienavn.“
„Undertegnet Mariette Moreau,“
sagde Oldingen, idet han nedskrev Navnet.
Da han derpaa havde lagt Brevet sammen, tog han atter Ordet, idet
han dulgte den hemmelige Angest, hvormed han ventede den unge Piges
Svar.
„Og hvem skal jeg adressere Brevet til, mit Barn?“
„Til Hr. Louis Richard i Dreux, poste restanie“.
„Nei, nu er der ingen Tvivl mere,“ — mumlede Oldingen, idet han
satte Pennen paa Udsiden af Brevet, for at skrive det Navn, Mariette havde
opgivet.
Havde den unge Pige ikke selv været saa sysselsat med sine egne
Tanker, vilde hun udentvivl have bemærket det tvungne Udtryk, der længe havde
malet sig i Oldingens Ansigt og nu udtalte sig langt stærkere, da han havde
hørt den Persons Navn, til hvem denne naive Skrivelse var bestemt. Idet
han hemmelig kastede et fortørnet Blik paa Mariette, synes han ikie at kunne
beqvemme sig til at skrive den Adresse, hun havde dicteret ham; thi efterat
han paa Convoluteti kun havde skrevet de Ord „Til Hr. ...“, lagde han
Pennen fra sig og sagde til Sypigen med et Forsøg paa at smile paa sin
sædvanlige godmodige Maade, for at skjule sin Vrede og sin Bekymring:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
