- Project Runeberg -  Millionairen /
6

(1851) [MARC] Author: Eugène Sue
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„De taler om Deres Gudmoder... ere da begge Deres Forældre
døde?“

„Det har jeg allerede sagt Dem, min Herre,“ — svarede den unge
Pige med Taarer i Øinene — „men tilgiv, at jeg opholder Dem, istedetfor
strax at sige Dem, hvad det er for et Brev, jeg ønsker skrevet.“

„Jeg kan ikke anvende Tiden bedre end naar jeg hører paa Dem, mit
Barn; thi jeg er gammel, jeg har Erfaring, og jeg er overbeviist om at De
er en valker og god ung Pige. Men lad os nu tale om Brevet. Vil De
sige mig Indholdet, at jeg kan sætte det i Stiil, eller foretrækker De maaskee
at dictere mig det?“

„Jeg foretrækker at dictere Dem det, min Herre.“

„Godt... jeg er færdig, mit Barn,“ sagde den gamle Mand, idet
han tog sine Briller paa og satte sig ved sit Bord med Hovedet bøiet ned over
Papiret, for ikke at forøge sin Kundes Forlegenhed, naar han saae paa
hende.

Efter et Øiebliks Taushed begyndte Mariette med sagte Stemme og
nedslagne Øine at dictere Følgetide:

„Herr Louis...“

Ved Navnet Louis gjorde Oldingen en let Bevægelse, som Mariette
ikke kunde bemærke; hun gjentog atter med bævende Stemme:

„Herr Louis...“

„Det har jeg allerede skrevet,“ — sagde Oldingen uden at see paa den
unge Pige.

Denne vedblev, ofte betænlende sig og afbrydende sig selv — thi man
kunde let gjætte, at hun, trods sin gode Tro til den gamle venlige Mand,
dog ikke ganske meddeelte ham sine Tanker:

„Jeg er meget bedrøvet; jeg har endnu Intet hørt fra Dem. Og De
lovede mig dog, at De vilde skrive mig til under Deres Fraværelse, Herr
Louis.“

„Under Deres Fraværelse,“ — gjentog Oldingen, hvis Træk
pludselig vare blevne tankefulde. Med en dunkel, ængstelig Ahnelse tænkte han
ved sig selv:

„Det er en mærkelig Overeensstemmelse... han hedder Louis og er
paa Reiser.“

Mariette vedblev at dictere:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:57:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/million/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free