Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENE |
ved det strenge arbejde, hun vilde faa tid til at søge
noget, der betalte sig bedre, og vi vilde ha Deres
godhed at takke for en fred, et paradis, som vilde
vare i fem eller seks samfulde maaneder. Vi kan leve
af saa lidet! Ja, min værdige herre, gjør det; vi vil
velsigne Dem, og jeg vilde da kunne si, at jeg dog
en gang 1 mit liv har vært lykkelig. |
Udtrykket i den syges ansigt var saa oprigtigt,
hendes bøn saa trohjertig, at den fremmede var langt
mere fornærmet end overrasket over denne begjæring,
idet han hverken kunde tro eller begribe, at et menne-
skeligt væsen kunde være saa dum for alvor at komme
med en saadan bøn til en mand af hans ente
og han sa ved sig selv:
»Det er virkelig smigrende! Den di kat hol-
der mig for en durik, som er værd at r ikke.
Han opslog en raa latter og udbr
»Saa De anser mig for en mennesk
Lacombe, for en inspektør ved velgj |
terne, for en, der har faat montyonpf emien? Ha,
Es bort, at
ha! Nu gir man nok sekshundrede fr
tilbagebetale til udpungeren, paa hans
nelser og. erkjendtlighedsbeviser !
Lacombkel*
Den syge hadde overladt sig til €
lige og pludselige forhaabninger, som
henrive de mest mistroiske, dem, der
hærdede af en ubarmhjertig skjæbne;
fortørnet over sin grove vildfarelse, b
Lacombe atter med en spottende lat
»Om forladelse! Undskyld, mi
nærmede Dem !* |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
