Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
til Smerten, at man ikke har været nok for hinanden. Hvorledes skulde vel og-
saa et saa kjæmpende, grublende og af Naturen omskifteligt Menneske kunne
dele alt med sin Hustru. Ogsaa hun var heller ikke meget meddelsom. Men dyb
Trang havde han dog dertil som til alt godt.
Alt dette betroede han mig med sin sædvanlige Oprigtighed, men som alle
oprigtig Sorgende trykkede ham Tanken om at skulle udholde alt hvad der
folger med en høitidelig Jordefærd. Jeg troede derimod, at det vilde gorc ham
godt og sagde ham det. Det viste sig ogsaa, at jeg ikke tog feil deri. Vi havde i
vor Kirke et Chor af gode klare Drengestemmer, og den uskyldige Maade hvor-
paa de foredrog Psalmen rørte ham dybt. Og da efter den Skik, som ellers for
de Sørgende er den sværeste, hele Forsamlingen gik forbi ham for at trykke
hans Haand, rørte det ham saa stærkt, at han gjentagne Gange udtalte sig om,
hvor det havde været ham kjært at trykke alle de deltagende Venners Hæ-nder,
og Kirken var dog overfj’ldt. Han var som forvandlet, han henfaldt i læ-ngere
Tid i et formeligt Sværmeri for alle de gode Mennesker, han var omgiven af, og
han skjulte det saa lidt, at mange undrede sig over hans stærke Stemning. For
mig var det en Glæde at være Vidne dertil. Det blev et virkeligt og blivende
Fremskridt i hans Charakteer, og siden den Tid var det en dobbelt Hjærtens
Nydelse at see ham i hans Familiekreds, naar han sad med sine Børn og Sø-
skendebørn i sine Arme, og hvor de elskede ham. Det er ogsaa tydeligt nok at
see i hans Breve fra disse Aar.«
De Breve, Fibiger sigter til, er skrevne fil Marstrands ældste Søn Poul. Ad-
skillige Brudstykker af dem er meddelte i Haffenbergs Bog. Poul havde baade
Kunstnersj’n og Kunstnersind, men Faderen mente hans Fremtid bedst betryg-
get ved Valget af en solid Livsstilling. Etatsraadens 16aarige Søn — Ihi Mar-
strand var den 26de Maj 1867 udnævnt til Etatsraad, — indtraadte i Sommeren
1867 som Lærling i Anker Heegaards Værksteder. Han blev i Frederiksværk
til April 1870; i det følgende Aar rejste han til Amerika for at skaffe sig Indsigt
i forskellige Grene af Maskinfaget.
Marstrands Breve til Poul viser i Virkeligheden, at han efter Hustruens Død
i flere Henseender er bleven en anden end han tidligere var. Han er bleven langt
sagtmodigere. Vel kan han endnu klage over sin Utaalmodighed, men han har
alligevel lært at resignere, og han har god Brug for Resignationen; hans Helbred
er bleven skrantende, han lider snart af Hovedpine, saa han maa ligge til Sengs
med Igler bag Ørerne, snart af Hold i Ryggen, saa at han er ude af Stand til at
arbejde. Han er bleven blidere, mildere, blødere i Sindet, er overdrevent tak-
nemmelig for Vennernes Deltagelse, glad forundret over, at han har saa mange
Venner, men især dybt røi’t over den trofaste Hjælp og Støtte, han finder hos
sine Nærmeste, hos den dygtige og praktiske Broder Troels, »hele Familiens
gode Genius,« hos Broderdatteren Anna, der indtil Dec. 1869 overtog Styret af
hans Hus, og hos hendes Søster Petra, der afløste Anna efter dennes Giftermaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
