Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Den ene af de store, 11 Alen lange og 7 Alen høje Hilleder paa Kapellets
Længdevægge fremstiller — paa Grundlag af den i Slanges Christian den fjer-
des Historie (I, S. 204) givne Beretning — Dommen over ChristolTer Hosen-
krantz. De to Gældsbreve, ved hvilke Rosenkrantz havde opnaaet Dom over
Christen Juuls Enke, sagde hun at være falske, og da Kongen var paa Skander-
borg, »kom den arme Enke nedfaldende for Kongens Fødder og med Hylen,
Graad og Bøn, raabte om Hjelp og Redning«. Da Kongen holdt Brevene mod
Lyset, saa han, at Papirets Vandmærke var fra en Mølle paa Frederiksberg,
som først to Aar efter Underskriftens Datering var sat i Virksomhed. Forgæves
søgte Kongen at vække Falsknerens Samvittighed ved at bede ham betænke
»hvad Ha’fn Gud hafde sig foreholdet over Ll-ret imod fattige Enker.« Ved en
Herredag dømtes den forstokkede Synder fra Ære og Liv. »Det fortælles, at
da Dommen over ham skulle afsiges, ville Kongen, at hånd skulde møde for
Retten med sin Guld-Kiæde om sin Hals, som var i de Dage Adelens Ære-Dragt,
og sin Kaarde ved sin Side. Men da Dommen var afsagt, blev hannem Guld-
Kiæden ved en Drabanter af Halsen frataget og Kaarden fra Side: Derefter blef
band ført baglænds nd fra Retten, og stødt ud af Døren, og derpaa fort til
Fængselet igen hvor han sad 2 Dage, førend han blef henrettet.«
Marstrand havde for dette Billede gjort mange Kompositionsudkast. Særlig
pompøs Virkning har en Karton, hvor Kongens Trone er anbragt i Billedets
Midte. Marstrand var dog vendt tilbage til Grupperingen fra tidligere Udkast,
en Gruppering, der i sine Hovedtræk minder om Rubens’ store Billede i den
kgl. Malerisanding af et nært beslægtet Emne. Ogsaa her sidder den unge
Konge paa sin Trone mellem Raadsherrer og Drabanter, vis og skarpsindig,
dømmende ret mellem LTskyld og Brøde, Sandhed og Løgn. Christian IV har
endog skaffet gode juridiske Beviser for Dommens Rigtighed, og Dommen gæl-
der ikke som Salomos en ringe Sag mellem to Skøger, den fælder en Adelsmand
af anset Æt, »en kroget Gren paa et godt Træ«, den vidner ikke alene om Vis-
dom, men ogsaa om Mod og Kraft, om en ubøjelig Vilje til at agte det Skrift-
sprog, som staar malt paa en Tavle i den Sal, hvor Dommen fuldbyrdes: »Du
skalt ikke ansee den fattige Person, ei heller bedre den Veldige, men Du skalt
dømme Din Næste retfærdigen.« Og Raadsherrerne er ikke et Kor af Beun-
drere, det er Synderens Stanifæller, hvem Kongen belærer om Grænserne for
deres Magt, og hvis Følelser er delte, hvis Tanker strider, tager Parti for eller
mod den unge Løve, der ikke er til Sinds at vise den gamle Ræv Skaansel.
I Billedets to Hovedfigurer er Repræsentanter for Godt og Ondt stillede over-
for hinanden. I violetlig blaa Silkedragt sidder den unge Konge paa Tronen,
der ved tre hvide Marmortrin, over hvilke en rød Løber er lagt, er løftet over
Salens Flisegulv. Han flammer af Nidkærhed og peger med sin højre Haand
ned mod den store Protokol, hvoraf Dommen lige er bleven oplæst, det for-
falskede Dokument ligger ved hans anden Side. Loven skal ske Fyldest. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
