Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(5
(y^ jeg beflitter mig paa at være saa redelig mod mig selv og Andre i den Hen-
seende som muligt.« Flere mindre Billeder har han ogsaa i Arbejde; efter al
have sandet Studier paa Rejse i Bjergene eller maaske til Neapel, agter han sig
i Lag med et Par til. »Disse blive forresten Sujetter af Livet her. Figurerne i
min sædvanlige Størrelse og hvori jeg haaber at kunne levere noget min Til-
bøjelighed og mit Talent gunstigere. Imidlertid anseer jeg bestandig disse Par
Aar for meget lykkelige, da jeg saa aldeles kan overlade mig til Studeren, hvil-
ket vel i den frie Forstand senere i Hjemmet ikke mere bør tillades, da man
dog engang maa komme paa et Punkt, hvor det nu kun bliver Pligt at anvende
det lærte.«
Den i de sidste Sætninger udtalte Anskuelse viser, hvor langt Marstrand
havde fjernet sig fra Eckersberg, som — med Rette — ansaa det for at være
Malerkunstens Pligt og Maal stedse at gennemgranske »Grundbilledet.« Det
var jo den rene Miinchner-Lære, at Maleren efter en kort Tids flittige Studeren
ikke behøvede at ulejlige sig yderligere i saa Henseende. Med denne Bagtanke
arbejdede Marstrand; han var nu ikke mindre ivrigt end den gamle Ernst
Meyer optaget af at søge efter »de Vises Sten.« Del var nu ikke Lasurfarverne,
der skulde udrette Vidundere, det var Kopalfernissen. Det var Kolorister, der
anvendte den, maaske kunde den hjælpe Marstrand til at bHve Kolorist. »Jeg
laborerer her for Øjeblikket ikke paa Andet end at male Studier for at faae
Farver og Behandling af Lys og Skygge i min Magt,« skriver han Nov. 1846 til
Constantin Hansen. »1 den Henseende gaae Tydskerne meget frem, især dem,
der have været i Paris, og af dem kan jeg igjen lære meget. Du husker nok
Schøne-Muller, han har malet en Saltarello i October. Figurer legemsstore,
godt componeret, livligt og kjækt og bredt malet. Det er rigtignok decorations-
agtigt behandlet, thi det skal hænge højt i en Sal i Kronprindsen af Wurtcm-
bergs Landslot. En Carnevalsscene bliver Pendant. Det har den Fordel for de
andre Cienremalere, at det viser Livet, og ikke disse opstillede Modeldgurer,
disse saakaldte ideale Mennesker med en lappet Skjorte og en Luth i Haanden,
eller disse Væsener gjort af Syltetøj og Crostata.« Karl Muller, f. i Stuttgart
1813, havde i Paris været Elev af Ingres og studeret paa Ecole des Beaux-Arts;
i Rom, hvor han giftede sig med en simpel Pige fra Albano, malte han bl. a.
en Fremstilling af »Oktoberfesten« til Villa Borghese og de nævnte Billeder til
Kronprins Karls Villa i Berg; senere blev han bosat i Paris. Wienerinaleren
Carl Heinrich Rabl den yngre (1812 —60,) som da malte et stort, skitsema»ssigt
behandlet Billede af Conradins Hi.storie, interesserede Marstrand ved sin tek-
niske Virtuositet og sine P’arvers kunstige Harmonier; den stakkels Lundbye,
som da var i Rom, maatte stadigt af Jerichau hore, hvad alle de danske
Malere var for nogle Stympere i Sammenligning med Rabl. Takket være Theo-
philus Hansens Venskab med Rabl, kan vi paa Glyptoteket danne os et Skou
over Rahls ret ringe Kunstnerværd. Men i det Brev fra Juli 1847, i hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
