Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Dcii gcnnllifii’ SUi-irtcr;!
la-nlif^c Billede viser, — medens hans
Kammerater lyttede til HindeshøUs Hi-
storier Ira (irækcnland, lænet til Altanens
Rækværk iagttog de vekslende Scener
nede paa Gaden. En Tegning af en let
paaklædt Pige, der udenfor Hjemmets
Tærskel gennemsøger sin halvtnøgne Bro-
ders filtrede Haar, hører vistnok til de
tidlige, en Tegning af en let paaklædt
Moder, der ganske paa samme Vis ran-
sager Parykken paa sin Dreng som ime-
dens interesseret optages af det kraftige
Springvand, han selv er Mester for at
skabe, — et af Ernst Meyers Motiver, —
er vel i alt Fald adskilligt senere. En smuk Tegning af Kampagnolen, der
malker sin Ged, medens en stolt Romerinde staar ventende i sin Dør, er rime-
ligvis senere end det lille matte Billede, Marstrand med dette Motiv 1840 i Rom
malte til Kunstforeningen. Endnu den Dag idag vil sagtens Nordboens Blik
og Hjerte ofte med Rette fanges af den italienske Almues rørende Kærligheds-
ytringer overfor Børnene. Baade tidligt og sent har Marstrand givet smukke
Skildringer af italiensk »Faderglæde« eller Moderglæde, Familjeidyllerne, den
hjemvendende Jæger. Trods Emnernes Uendelighed havde Marstrand særlige
Yndlingsemner, af hvilke han aldrig tra^ttedes; i de samme Motiver fandt han
stedse ny Motiver. Hvor mange Gange har han ikke fra 1838 til sin Dod frem-
stillet den unge, smukke Ita-
lienerinde, som i sit Hjertes En-
foldighed kysser den dumme
Skriftefaders uværdige Haand.
Hans Billeder og Tegninger
viser lige saa klart som hans
Breve, at han ikke holdt af
Præsterne ; ensidigt og uretfær-
digt har han — ligesom Ernst
Meyer — fremstillet den ka-
tolske Gejstlighed som lutter
Farcefigurer, fordi, som Jul.
Lange sikkert rigtigt har ud-
trykt Marstrands Opfattelse,
»de kun faa Lov at skotte til
Livets Bæger, som de have
allagt Løfte paa at forsage.«
Den paalrængende Munk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
