Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kelt Mark, slog sig ikke — som de allerfleste Kunstnere — til Ro ved at arbejde
paa Rejsningen af en enkelt Bygning. Hans Virksomlied er som en hel stor By
med Huse i mange forskellige Stilarter. Der har Tid efter anden rejst sig kø-
benhavnske Smaaborgerhjem og københavnske Storborgerhjem, store italienske
Osterier, det holbergske Teater. Der er Don Quixotes Ridderborg og Vejrmøl-
ler, en Dalstue, et venetiansk Palads, der er en Kirke, et Kongeslot. Og til de
Bygninger, der straks tildrager sig Blikket, slutter sig mange andre, hvis Gæste-
kamre ikke er til at tælle. Ud fra dem vrimler de særeste Skikkelser fra alle
Samfundslag, alle Tider, af alle Arter, Guder, Vismænd og Daarer, Sagnfigurer,
Konger og Sjovere fra Nord og Syd, det første JNIenneskepar i sin Nøgenhed,
Grevinde Danner i sin Krinoline. Det er ikke en By, det er en Verden.
Det er ikke P2mnernes Mængde, der beviser Alsidigheden. Det er Opfattel-
sens vidunderlige Smidighed i Behandlingen af mangeartede Emner. En Maler
som Rubens har i et Utal af Emner fremstillet mytologiske, allegoriske, bibel-
ske og realistiske Figurer, ensartede af Væsen og Karakter. Næsten alle de store
Mestre er i Grunden ensidige. For Rembrandts Geni mislykkedes det komiske,
som det alvorlige for Jan Steens. Enkelte Kunstnere har behændigere end Jan
Steen svunget fra Spøg til Alvor, men ingen naar Marstrand i Mangfoldighed.
Forgæves vil man i hele Verdenskunstens Historie søge efter en eneste Kunst-
ner, der spænder over de vide Felter, han har behersket. Med samme Klarhed
og Kraft har han udtrj’kt det støjende og det stille, det stærke og det blide, det
latterligt naragtige og det gribende tragiske, — alt. Billedet af Menneskelivet i
alle skiftende Former og Afskygninger, i hele dets uendelige, brogede Rigdom,
har han indfanget i Kunstens Spejl. Og fra det Liv, han saa godt forstod at iagt-
tage, hævede han Blikket baade mod de store Satirikeres højkomiske Idealdan-
nelser og mod deres Modsætning, mod Menneskeidealet. Men ingen kan sige,
paa hvilket Omraade Marstrand som Mester viser sig størst.
Inspirationen var ikke Højtidsdagenes sjældne Gæst. Den trættedes ikke af
at staa ham til Tjeneste, forlod ham aldrig. Trængende og fortrængende hver-
andre strømme de lykkeligste Indfald, de vidunderligste Billedmotiver, til ham,
tryglende om at faa Form og Liv. Han kunde føle denne overvældende Idérig-
dom som en Plage. Den undte ham aldrig Hvile.
Der kom en Dag i GOerne en Besøgende til Marstrand, som var i sit daarlige
Lune og vedgik, han var det. »En Mand i Deres Stilling kan ikke have Grund
dertil«, blev der indvendt, »De er jo saa lykkelig at kunne salige alt, hvad De
kan producere.« »Saa det tror De!« sagde Marstrand, og livede op ved en Tanke,
der forekom ham uendelig barok. »De tager ganske fejl; se Dem dog om heri«
I Atelieret hang fra Loft til Gulv Studier, Skitser, ufuldførte Billeder. »Kom saa
med I« sagde Marstrand og førte sin Gæst fra Stue til Stue. Overalt hang der
Billeder i Mængde, i et Magasinrum stod malede Lærreder i Stabler. »Se en-
gang i mine Mapper!« Tegninger i Hundredvis vældede frem derfra. Tegninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
