Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AuS- JerndorlT: Poiiræt af W. Marslraiul. Karion til det 1872 malte Billede.
I
OM nogen er fornøjet med hvad jeg gor, saa lad ham fage det som det er,
men jeg selv er ikke fornøjet dermed. De store kan frembringe noget stort,
men jeg har ikke knnnet bringe det videre.« Saaledes berettedes Wilhelm Mar-
strands egen mismodige Dom over sin Virken af hans nære Ven Johannes
Fibiger, da denne i Akademiets Antiksal talte ved Kunstnerens Baare.
Efter Talen sang vi, der dengang var Akademiets Elever, et af H. P. Holst
til Melodien »Slumrer sødt i Slesvigs Jord« skrevet Digt. Et Vers frendiævede,
at Tungsindet ofte bredte Skygger over Marstrands Pande,
»Thi det Ideal, han saae
Med sin Sjæls de bedste Kræfter,
Kunde lian dog aldrig naae
Hvad lian higed end derefter.«
Jeg havde — og har endnu — en klar og levende Erindring om Marstrands
ydre Person, en statelig, en i Sandhed kongelig Skikkelse. Hovedet var i sin
Karakter lige saa storstilet, mandigt, ædelt, mægtigt som Hovedet af Sol’okles-
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
