Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
ved hver Forsoning. Og herpaa kommer Alt an;
saalænge den Evne bliver, er der Ild paa Arnen.
Kjærligheden saavelsom Hadet seer ikke det samme
virkelige Ansigt, som ligegyldige Øine see. Lad
en Dag Din Fjendes Ansigt have mistet det
Ud-tryk, der er Dig saa inderlig imod, som er Dit
Hads, Din Antipathies Symbol eller Asspeiling,
saa hader Du ham ikke mere; og lad euDag den,
Du elsker, synes Dig at see anderledes ud, ikke
ældre eller mindre smuk, meu væsenlig anderledes,
saa er det, sordi Kjærligheden ikke længer er i
Dit Hjerte og Dine Øine til at see med. „Jeg
er sommetider saa sorbittret paa ham, at jeg kunde
^re^ je^ veed ikke hvad ^ men naar jeg seer ^aln^
kan jeg dog ikke være vred." Ia^ sordi ved Synet
as ham møder den hemmelige Velvillie i Hjertet
det Udtryk, som sørst vakte Velvillien. Men lad
Noget trænge ind i dette Sympathiens
hemme-lighedsfulde Hjem og tilføie det Meu saa har
han ikke længer sit Ansigt.
Til at vedligeholde Ellinors Kjærligbed bidrog
sandsynligvis selve den Uro og Angst, hvori hun
levede. Hun var saa oste Vidne til den Lykke,
Becker gjorde hos Publicum, hun vidste ham stadig
udsat sor beundrende Blikke, hun anede, at der hist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
