Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
magt overfor Europa, kastede for Ask en glorie
om det, som han aldrig høit vilde kunne
aner-kjende, og som skar ham i Hjertet. Vistnok knn^e
man sige, at Glorien ikke faldt paa et Parti, men
paa Samtlige, paa hele Folket, der havde reist ^ig
i Farens Stuud; men Nogle havde dog unægtelig
havt Jdeen og været Førere, og det var
behage-ligt at see, hvorledes disse efterhaanden spaltedes,
og endnu behageligere at fee dem, der nærmest
holdt sig paa den vundne Plads, blive angrebne af
Andre, der uden at pukke paa den fælles Seir,
med frivillig Opgivelfe af Fortiden, under nye
liberale Faner havde valgt fig en fjernere Plads.
Heri bestod Asks hele politiske Følelse, og da han
overhoved slet ikke gjorde Fordring paa at være
Politiker, saa kunde han temmelig uhildet sidde i
en Krog, betænke Muligheder og tælle Slagene,
der faldt, uden at Nogen kunde hovere over ham^
naar de faldt anderledes, end han ønskede. Han
svarede ogsaa Krog med stor Forsigtighed og n^
talte det ikke som sit Ønske eller sin Mening, men
blot som Facit af et Regnestykke, at Fremtiden
vilde tilhøre Landbostanden som den talrigste.
Ja, Fremtiden, tænkte Krog; den kan komm^
imorgen og Dagen ester min Død. — Han søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
