Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
Der var ingen Tvivl om: man sloges. Capitain
winter kan ikke sremstilles som en ungdommelig
nordisk Helt, der blev sortvivlet over, at han ikke
var med, hvor Hildur legede og Odins Ravne
fik Føde. Han var en sund Mand, med Hjertet
paa det rette Sted, fremfor Alt i Verden bange
for at blive troet feig. Han holdt sig sorvisset
om, at han paa given Ordre vilde udfætte sig sor
hvilkenfomhelst Fare; men det var kun en privat
Overbevisning, ikke tydeliggjort sor Andre; thi
Capt. winter havde, oprigtig talt, endnu aldrig
været i Jldeu. Det pludselige Factum, at man
sloges i hans Nærhed, virkede desaarsag paa ham
med stor Magt. Hjertet s^og stærkere as Sympathi,
Stolthed og en besynderlig ydmyghed ^ han saae
med en Følelse, der lignede årefrygt, hen til disse
nys soragtede Landsoldater, hvoraf endnu nogle
vare paa Broen, og fom gik frem for om
etØie-blik virkelig at møde Fjenden. Men denne Følelfe,
der grændfede nær til Sentimentalitet, varede kun
kort. Han lod fig roe over til Foden af Dybbel,
og der gav han fig rask til at stige op ad den brede,
jevne Skraaning, ikke sor at slaaes med, men for
at være med, for at see.
Bagved en Hær, der slaaes, er der altid stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
