Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider.
s^jnlt i dem, saae Ask paa Levi og sagde: „Jeg
troer, De har Ret, Hr. Levi; hvis man virkelig
traf den lille graae Mand med Guldhatten, faa
skulde man ikke forlange Rigdom. Hvad vilde De
ønske, Hr.Levi^"
Dette Spørgsmaal generede i høi Grad Simon
Levi; thi han havde ikke blot fom Jøde, men
og-saa som Skrutrygget en meget stor Angst sor at
gjøre sig latterlig, og han havde enten as Natur
eller af Erfaring en fin Sands for den Sandhed,
at naar man siger, hvad man ønsker og attraaer,
aabner man for sin Jndividualitet, og da er det,
at man let kan blive latterlig.
Han hjalp sig paa samme Maade som tid^
ligere, spidsede Munden til Noget, der lignede et
Kys, men skulde være et Smil, og sagde med
indsmigrende Tone og Øiekast: „Hvad vilde De
ønske, Hr.Ask^"
Ask havde saaet sinPhantasi fat iBevægelfe;
hvad han dybest attraaede, kogte i hans Sind
overfor Maalet, fom Phantasien rykkede nær, og
han mente, hvad han sagde, skjøndt han tillige var
affecteret og vilde imponere Levi. ^Var man
saa-dan en Nar at ønske", sagde han, „eller kunde
man ønske og faae det opfyldt, hvad skulde saa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
