Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
Verden — at opfatte en Sag rent objectivt; det
Standpunkt, hvorpaa han staaer, den sjælelige
Atmosphære, der omgiver ham, det Sæt as Tanker,
Bekymringer, Attraaer, hvori han bevæger sig, vil
indvirke paa den Synsvinkel, hvorunder Sagen
bliver bragt til hans Sind, sorandre dens
Stil-ling, Omrids og Farver. Det var Abraham Krog
umuligt, tiltrods sor hans Verdenserfaring, at
stille sig paa samme Standpunkt oversor dette
halvt paatrængende, halvt ærbødige Brev, som en
af Samfundet anerkjendt, anseet Familiefader.
Han forsøgte paa at tænke sig, hvordan en saadan
anfeet Mand vilde behandle det; men han
for-maaede ikke at komme til Klarhed. Der var i
Brevet Noget af den Anerkjendelse, han længtes
efter, en Jmødekommen, skjøndt ikke fra den Del
af Samfundet, han foretrak. Skuefpiller Becker
var maaskee, ja uden Tvivl, en poetisk Mand;
Brevet og Billetterne vare sra hans Side en
pludselig, uvilkaarlig, poetisk Anerkjenden
soran-lediget af et Digt. Skulde man, uagtet man ikke
felv var Poet, men Kjøbmand, ikke kunne modtage
Poesiens Blomster, siden de nu engang kom, og
siden Virkeligheden havde saa saa^ Og skulde
man ikke i alt Fald tage det som Tegn paa større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
