Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort Tillæg og Drøftelse af følgende Spørgsmaal - Capitel II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
mer sig over alle Mennesker? Er det ikke at vente
af hans Faderhjerte, at han mener det godt med alle
sine Børn? Skulde man ikke tro om en god Skaber,
at han har skabt sin fornuftige Skabning til det evige
Liv, men ikke til Fordømmelse? Skulde man ikke have
den Tiltro til hans Sanddruhed, at han ikke taler
anderledes i sit Ord, end han mener det? Da nu dette
ogsaa som bekjendt antages af de Reformerte, som ogsaa
maa ske, da de jo ikke kan benegte Guds Barmhjertighed,
Godhed og hellige Sanddruhed, saa følger jo deraf
uigjend.rivelig, at de for sin Samvittigheds Skyld
ere sorpligtede til, at holde sig til-det tydelige Bogstav,
altsaa til vor Lære, som giver Guds Barmhjertighed
og Sanddruhed Æren og tiltror ham at være barm-
hjertig nok»til at ville alle Menneskers Salighed, naadig
nok til at forbarme sig over alle og sanddru nok til
at mene det alvorligt, som han efter sin naadige
Villie har lovet i sit Ord; derimod tilskriver man
ham, efter de Reformertes Lære, at han blot efter
sin Beslutning har fordømt den største Del as os stakkels
Mennesker, og at hans indre Villie ikke er lig hans ydre,
efter hvilken han i sit Ord lover alle Mennesker godt;
men da gjør man jo Guds Barmhjertighed og Sand-
druhed et stort Asbrcek, og jeg spørger dem paa deres
Samvittighed, om detro at gaa sikkert, naar deikke alene
uden Nødvendighed afvige fra det tydelige Bogstav, men
endogsaa afvige i et Punkt, hvor de paa Grund af
Guds Barmhjertighed og Sanddruhed maa nødes til at
blive ved Ordet. Vi vil ikke tale om, at alle de, som benegte
Guds almindelige Naade, berede sig selv Tvivlens Snare
og tilstoppe for sig den sande evangeliske Trøstekilde, saa-
ledes som vi ovenfor have antydet; hvorledes er det da
muligt, og hvorledes kan man forsvare det sor sin Sam-
vittighed at modsige en Lære, der som vor Kirkes saa herlig
bekræfter Guds Barmhjertighed og som i Overensstem-
melse med det guddommelige Ords klare Bogstav viser
os en sikker Grund til Salig ed? Er det da heller
ikke sikkert at tro paa det gud ommeli e dyrebare Eds-
løfte, naar der siges hos Profeten Eze ie133, 11: »Saa
·
sandt jeg lever, jeg haver ikke Behagelighed i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
