Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I skovbrynet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyshaaret og rødkindet, lidt klodset, i brun
Læderkøllert med Bælte og Slagsværd. Ukrigerisk nok
hænger ved Saddelknappen en Læddike, ganske af
samme Form som Høstfolkene paa Egnen nu til
Dags har med sig til Mellemmad; bag ved Svenden
slentrer en Hund. Det hele er paa en Gang baade
hjemligt og fremmed. I et Sprog, jeg halvt forstaar,
og som synes at være Bøhmisk, hører jeg Jomfruen
med de lange Fletninger sige: „Kralja (Dronning),
Kralja mila! Den første Stjerne er kommen frem.
Nu kan I unde eder et Stykke Brød efter
Fredagsfasten før den hellige Jomfrus Himmelfart." — De
holder Hestene an og staar af ved Kilden; Svenden
breder et Dækken paa Jorden og bringer tre Brød.
Men i det samme halser Hunden og sætter ind
mellem Træerne. En blodig, forreven Mand rejser sig
og griber sin Knippel med venstre Haand, den højre
Arm hænger slapt ned. Svenden trækker blank.
Men hun, som red forrest, kaster sig imellem dem
og raaber angest: „Guds Fred!" Paa
Stemmeklangen høres det, at Ordene betyder: „Hold Fred for
Guds Skyld!" Saa tilføjer hun hurtigt paa sit
slaviske Modersmaal: „Mir jemu!" hvorefter hendes
Ledsagerinde, ogsaa med fremmed Udtale, men paa
vel forstaaeligt Dansk, byder Svenden: „Lad ham!"
Det hele er gaaet for sig i et eneste Nu.
Svenden og Jomfruen, hos hvem efter den lange
Fastedag Sulten synes at være den stærkeste Følelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
