Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingegerd Thorildsdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
femtenaarige Jomfru en. af de hvide Roser, som i
Kirken males paa Altervæggens Guldgrund, og, var
jeg ung og god som før, vilde ved Inas Navn mit
eget Hjerte varmes af milde Luer og vorde gyldent
Voks.
Men en Gang i den mørkeste Tid, to Dage efter
Vintersolhverv, da Msta var tilfrossen, kom
Lithauer-fyrsten Ingovt med en stor Skare til Rybnoje og gik
paa Isen over Msta hen under Bjælkemuren, hvor
den var svagest. Nu er det sandt, at Finnerne i
Thorgils’ Følge vare gode Folk, stærke i Strid og
udholdende som ingen anden Stamme; men aldrig
har de kunnet styre sig selv, ejheller er de senere
blevet tvungne til Lydighed af nogen, end ikke af
de haarde Svenske, langt mindre da, at de skulde
lyde Bud af den danske Kongesøn, Thorgils hin vege.
Mod hans Villie aabnede de Faldporten ud mod
Floden og huggede djærvt ind paa Lithauerne; alligevel
blev de overmandede, og efter en kort Kamp var
Bjælkemuren taget. Thorgils værgede sig kækt i
Spidsen for en halv Snes Vareger, og forrest fremfor
alle stred Ina som en Fylgje for sin Fader.
Krøniken siger, at hun greb Pilene i Luften og slyngede
dem tilbage, saa at en Pil ramte Høvdingen Ingovt
i det ene Øje. Han tumlede om; dog nu faldt
Thorgils selv for et Kastespyd; de faa tiloversblevne
Nordboere laa snart paa Ansigtet og farvede Sneen
rød, men Ina vovede de overtroiske Lithauere ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
