Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldemoders hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinger og flyve bort mod den oprindende Sol. Men
Solen var et luende Bæger i Form af et stort,
gennemsigtigt, bankende Hjerte. Morgenrødt tindrede
det mellem hvide Søjler i Tempelhallen paa en
Bjærg-tinde foran dem. Annas eget Hjerte vilde rive sig
løs for at flyve ind i Gralssolens Straaler, men
Kræfterne svigtede hende, og Øjnene faldt til.
Hendes Fører strøg hendo over Panden. I samme
Nu laa foran hende, svagt belyst af rosenrødt, den
hvide Syrenhytte fra Haven i hendes Fædrenehjem.
„Hvil dig nu her paa Bænken, til jeg vækker dig,"
sagde Lionel. „Bjærgtinden derhenne, som lyser,
er Montsalvat. Did gaar jeg op; vent trygt mit
Komme." —
Anna saa Hest og Rytter forsvinde bag det røde
Slør, som bølgede om Gralsbjærget; saa lukkede
Søvnen hendes Øjne. Men fager var den Drøm,
hun saa: Gralens Rosenfane vajende over hvide
brynjeklædte Hærskarer, der udsendes til Hjælp for
dem, som uskyldigt lide ilde. Selv følte hun sig
revet ud af alle Farer, der i Livet kunde have truet
hende.
Hun vækkedes af Kys paa Panden. „Nu er det
paa Tide at vaagne, Skat!" sagde hendes Ægteherre,
som var vendt tilbage.
„Har jeg da sovet længe, Lionel?" udbrød hun.
Han smilede: „Ja, det meste af et Aarhundrede."
Anna stirrede forbavset paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
