Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeskæbner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I saa, den Kong Venzel, der forraadtes af sin Broder
Boleslavus." Men da Munken blev den Guldkæde
vaer, som tindrede om Kongens Hals, korsede han
sig og raadede: „Byg en liden Kirke her til Sanct
Venzeslaus Ære, men af Kæden gøre I en hellig Kalk
og stille den paa Alteret derudi." — Saaledes gjorde
da Kongen og skilte sig ved det Klenodie, der skulde
have værnet ham selv paa Jord; men Himlens
Helgene trænger ikke til Guldkar, al den Stund de staar
for Guds straalende Aasyn.
Lykke gør god Mand blid, siger et gammelt Ord;
fra sit ærefulde Korstog vendte Kongen hjem, glad
over Danmarks Fremgang og stemt til selv at bære
alt ondt, om Rigets Vel deraf maatte fremmes.
Mindet om hans bortgångne Søster Sophie, der havde
sat Livet til i Sygdom for at stifte Fred mellem
Brødrene, stod dagligt klarere for hans Sind, og
mildt bevægede det ham, at den før saa stride
Hertug Abel syntes at dele hans Sorg, ja endog glemte
fordums Tvist for at byde sin Broder Kongen til en
Sjælemesse over Sophie i Slesvigs Domkirke. Uden
Følge eller Fyrstepragt, fastende og sørgeklædt
knælede Erik ved Abels Side, gentagende Ritualets Ord:
„Lad din store Lidelse komme alle Sjæle til Gode,
tantus labor ne sit cassus!" Og da han faa Timer
efter, troløst sveget af sin og Sophies Broder, laa
lænket paa Bunden af Baaden for at dø Smædedød,
gentog han, før Dødshuggene rettedes imod ham, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
