Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeskæbner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ung, fager, mild og dansk. Saa blev han borte.
Skyerne begyndte at trække sig sammen, Smilet af
Vaarnatsstemningen gled bort; lidt efter lidt kom det
forrige Landskab tilbage, dog dirrede endnu gennem
Luften en sagte Efterklang af Melodien: Iseut, ma
drue, Iseut, ma vie, men da det sidste Aandepust
af de Toner vejrede hen, tog det atter til at dæmre
paa Vandet med Halvlys af blodrødt og hvidt. Ganske
det samme Billede som før, hjemligt og dog fremmed,
Hjertet nær, men sorrigfuldt.
Hvo var han, som sang? En Klerk, nys
hjemvendt fra Paris, en dansk Kongesøn, mod hvem
Frænder og Fjender ved Højskolen og Hoffet i
Frankrig vidste meget ondt at melde hjem om Ødselhed
og Elskovslyst, men intet Ord til Ros for hans varme
Hjerte og retfærdsbevægede Riddersind. Sandt nok,
han burde ikke have lagt sin Arm om Skulderen
paa den dragende Isolde, den lyshaarede med de
mørke Øjne, Isolde, den mandsforblændende med de
blide Hænder og stille Kys. Sandt nok, han burde
sikkert ikke have gjort det, vistnok ikke, maaske vel
ikke, men–––-men nu blev han jo kaldt hjem, da
han var toogtyve Aar gammel, — og der var mørkt
derhjemme. En liden Stund endnu dæmrede for ham
Efterglansen af Solen om Isoldes Guldhaar; saa svandt
Vaarstemningen, og han angrede nogen Sinde at have
frydet sig over Skæret af hin Foraarsdag. Han
angrede det dybt — var det Ungdomskys mon saa dybt
Thor Lange: I danske Farver.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
