Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 13. De hvide folks verdenserobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
231
Ethvert rige, ethvert bytte-forbund, som maa opret
holdes med overmagt, og som benytter denne overmagt
til ensidig berigelse paa de underlegnes bekostning, kan
ikke undgaa enten at svække og forarme de undertrykte
folk og derigjennem gjøre ekspansionen mindre og mindre
frugtbringende, eller at egge dem til voksende modstand
mod undertrykkelse.
Enhver ekspansion eller livs-udvidelse, som foregaar
gjennem benyttelse af andre menneskers hjælp, er enten
gjensidig fordelagtig, eller ensidig fordelagtig; i sidst
nævnte fald er den en social rovdrift, som i længden
volder en voksende baade indre og ydre friktion.
Englands og muligens alle tiders største menneske
skildrende digter, William Shakespeare, har paa en
maade anskueliggjort denne de kulturelle afblomstringers
lov i form af et menneske-billede : usurpatoren, konge
morderen, tyrannen Macbeth. I flere stykker, ifølge
Shakespeare’s dybe psykologiske sandsyn, en stort anlagt,
endog en heroisk natur, men som gik volds-veien, den
brutale magt-viljes vei til livsudvidelse, en vei, der viste
sig som en blindgade. Friederich Nietzsches landsmænd,
som har bidraget kanske mere end nogen anden nation til
forstaaelse af Shakespeares storhed, og Briterne selv, har
muligens netop nu noget at lære af dette Shakespeares
dybestgaaende tragiske mesterverk.
Det lykkes for Macbeth og hans ærgjerrige hustru at
myrde den gamle, gode konge Duncan, deres frænde og
gjest. Det lykkes ogsaa at rydde den gamle hæderlige
krigs-kamerat Banquo af veien. Men Machbedt er nødt til
at gaa videre, altid videre i overgreb og volds-verk. Han
føres ved tingenes egen übønhørlige logik videre paa den
vei, som i længden blir steilere og steilere, og hvor frik
tionon tilslut maa blive overmægtig. Han tynder skogen
omkring sig, for at være tryg. Han rydder den ene far
lige mand efter den anden af veien, helst med hustru og
børn. Men tilslut kommer hele skogen, Birnams skog,
som skjuler en skog af lanser, rykkende imod ham. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
