Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 6. En af verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
133
de hensynsløse og de troløse saagodtsom fuldstændig sort,
paa puritanernes vis. Først i tragedier som wMacbeth“,
nAntonius og Cleopatra“ og BCoriolan“, som sandsynligvis
tilhører en lidt senere periode i hans liv, har Shakespeare
overvundet den voldsomme etiske kampstemning, som drev
ham til at tegne ravnsorte nidinger og skurker, paa hvem
han ligesom hvæssede sin harme over samtidens ondskab.
Først i den række af mere ligevegtige og vidunderlig har
moniske verker, som begynder med Macbeth“, formaar
Shakespeare at forene etisk kampdrift overfor hensynsløs
egoisme med en human og dybt forstaaende medfølelse
med selve kongemorderen og hans frygtelige hustru i nMac
beth“, ligesom med fædrelandsforræderen Marcus Antonius
og hans troløse, men alligevel i sin art vidunderlige øster
landske tryllerinde, eller med selvmorderen og menneske
haderen Timon af Athen. Betegnende er det, at Shake
speare gjør Cleopatra til zigøinerinde for at kunne forklare
sig og undskylde hendes mangel paa karakter. Men før
Shakespeare naaede op til denne høide af aandelig lige
vegt, havde han netop i sin forholdsvis puritanske tid dig
tet nogle af verdensliteraturens mest overvældende mæg
tige tragedier; efter al sandsynlighed ikke ud fra det sam
tidige borgerskabs calvinske puritanisme, men snarere ud
fra den beslegtede platoniske og stoiske moralisme. Fra
de kirkelige puritanere havde han ialfald gjort bit bedste
for at tage afstand allerede i B Lige for lige’\ et skuespil,
hvor uviljen overfor sedernes slaphed endnu kjæmper med
humanismens alttilgivende mildhed og krav paa amnesti
for de feilende. Men i wOthello“ og Kong Lear“ gives
der saa godt som ikke længer amnesti.1
1 I et verk om Shakespeare haaber jeg at kunne levere et uom-
stødeligt bevis for den opfatning, at verker som Troilus og Cressida“,
«Hamlet», Lige for lige“, Othello“, Kong Lear“ og Timon af Athen“
danner en tidsgruppe for sig selv, som den skarpe etiske dualismes
livs- bill ed er, og at baade Macbeth“, „Antonius og Cleopatra“ og
nCoriolan“ (foruden de senere romantiske skuespil) følger bagefter
de nævnte verker og betegner Shakespeares tilbagevenden til en større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
