Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
115
«naturlige udvalg“, som andre livs-organer. De gamle
religioner (ikke blot den høieste af disse, kristendommen)
maa have været til virkelig livshjælp for folkene; de maa
ialfald paa et vist udviklingstrin og under bestemte sam
fundsvilkaar have bidraget til at gjøre menneskene livs
dygtige, — selv om denne hjælp ofte kan have været dyrt
betalt, med menneskeofringer eller ofring af naturlige livs
glæder.
Men hermed følger, at religionerne, som andre kultur
organer, staar i korrelation til bestemte historiske vilkaar
og kan ophøre (ialfald delvis) at være livsgavnlige, naar
de historiske vilkaar forandres. Tolstoi gik ikke saa langt
i videnskabeligt syn paa religionen, at han spurgte sig selv,
om ikke den russiske bonde-fromhed, (der betragter lidel
sen som en prøvelse og en lutring af aanden gjennem lege
mets tugtelse), gjorde de russiske bønder i længden alt
for vel afpassede til en despotisk regjering og til over
klassens parasitisme. Denne gamle spiritualistiske fromhed,
som de russiske bønder forøvrig havde arvet efter Græ
ker og Jøder, der levede under det romerske despoti, var et
kulturorgan, ganske fortrinlig skikket for undertrykte folk og
samfundsklasser, som havde arvet levninger af en høi kultur.
Nietzsche har visselig uret, naar han betegner selve næste
kjærligheden som slave-moral. Det modsatte er sandheden.
Men han har ret paa et andet punkt: i den verdens-forsa
gende ur-kristendom var der et asketisk element, som gjorde
den til de undertryktes, og de store nødstiders, religion.
Ligesom planter, der udsættes for et haardt klima, ved
adaptation eller afpasning kan faa en organisation, som gjør
dem levedygtige under netop dette haarde klima (som vor
dvergbjerk og andre fjeldplanter), saaledes var den gamle
ensidig spiritualistiske, overfor materielle goder forsagende,
fromhed et livs-organ, som gjorde livet udholdeligt i et
særlig haardt socialt klima. Tolstoi undersøgte ikke denne
historiske og biologiske side af sagen, og han saa ikke, at
naar den gamle ur-kristelige forsagelse har holdt sig saa
merkelig godt hos mange russiske bønder, da er det fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
