Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
46
hvem der findes to breve til russiske blade. Kort før
jul offentliggjorde grevinden i Novoje Vremja“ et merke
ligt brev, til hende selv fra den kjære afdøde — et brev,
som Leo Tolstoi havde skrevet til sin hustru hele tret
ten aar tidligere, men som hun først fik læse efter hans død.
Saa havde han selv ordnet det. «Medmindre jeg efter
lader nogen anden bestemmelse, skal dette brev leveres til
Sonja Andréjevna efter min død.“ Brevet lyder saaledes:
„ Kjære Sonja, længe har den pint mig, uoverensstem
melsen mellem mit liv og min overbevisning. At tvinge
eder alle til at forandre eders liv, med de vaner, som jeg
selv havde vænnet eder til, det kunde jeg ikke. Heller
ikke kunde jeg have forladt eder før nu, da jeg vel der
ved vilde have berøvet børnene, medens de var smaa, den
lille indflydelse, jeg kunde øve paa dem ; og det vilde have
voldt dig sorg. Men jeg kan hellerikke fortsætte at leve,
som jeg har levet i de sidste 16 aar, i kamp med mig selv og
dig og slidende paa dine nerver, eller selv underlagt de fri
stelser og indflydelser, som saa længe har omringet og vane
bundet mig. Jeg har derfor besluttet at gjøre hvad der længe
har været mit ønske: reise bort; thi for mig, i min fremryk
kede alder, blir dette liv, som vi her har ført det, mere og
mere en byrde, og jeg længes mere og mere efter ensom
hed; og børnene, som nu er voksne, trænger ikke længere
min paavirkning, og I har alle mere levende interesser, som
vil gjøre at I ikke lægger videre merke til mit fravær.
«Hovedsagen er, at ligesom Hinduerne trækker sig til
bage til skogene, naar de nærmer sig de seksti, og ligesom
gamle fromme folk søger at vie sine sidste aar til Gud,
heller end til morskab og skjemt, ordspil og passiar eller
tennis, saa er der hos mig, ved indgangen til mit syttiende
aar, en altopslugende længsel efter ro og ensomhed og —
om ikke til fuldkommen harmoni, saa ialfald til en ikke
altfor skrigende mislyd mellem mit liv og mine meninger
eller min samvittighed.
Hvis jeg reiste aabenlyst, vilde der blive overtalelser og
bønner, kritik og kiv, og jeg vilde kanske blive vek og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
