Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
42
politiske frihedskamp syntes ham at ytre sig mest høilydt
gjennem dynamit-bomber. Nihilisme og pessimisme, det var
de mest fremtrædende tankeretninger, hvori den vesterlandske
aands bevægelse fortonede sig for Tolstoi. Han maatte,
som vi skal se, kjæmpe en kamp paa liv og død med sig
selv for at overvinde Schopenhauers filosofi.
Der var vel desuden ikke saa Udet tilbage af den stor
russiske adelsmands junker-hovmod, baade i hans strenge
domme over vesterlandsk kunst og politik, og i den myn
dige selvtillid, hvormed han optraadte som skriftfortolker
og filosof. Han begyndte ikke for intet som landsfaderlig
fyrste over 700 livegne. Og selv om han fra en meget
tidlig alder følte sig forunderlig hendraget til bønderne, til
de smaa i samfundet, var der vel ialfald fra først af ikke
saa Udet af stor-russisk chauvinisme i hans trang til at stille
den russiske bondes enkle, selvhengivende fromhed op
imod det vesterlandske kultur-hegemoni.
Men samtidig maa det ikke glemmes, at denne Tolstois
nationalisme dog ogsaa indeholder et naturligt og ægte men
neskeligt træk. Jeg vilde nødig, at Leo Tolstoi med al sin uni
verselle menneskekjærlighed og sine voldsomme angreb paa
nationalitets-egoismen, nogensinde skulde være blevet saa
fædrelandsløs, saa nationalitetsfri, at han ikke, til eksempel,
havde følt en stikkende smerte ved Japanernes knusende
seire. Det fortælles ogsaa (af Maude), at han (med al sin
afsky for de russiske autoriteter, som havde givet anled
ning til krigen) næsten græd af smerte over Port Arthurs fald.
Den kulturstrøm, som fra Vest- og Mellemeuropa mere
og mere truede med at overskylle Rusland, var i mang
foldige stykker ikke saa ganske ulig den senere græske
eller hellenistiske kultur, som oversvømmede Romerstaten
især fra midten af det andet aarhundrede før Kristus, og
som af Mommsen betegnes som indebærende en «Pandoras
gave“. Naar man læser Theodor Mommsens ofte ligefrem
lidenskabelige skildring af alt det smuds, alt det aandelige
sygdomsstof, som den sen-græske kultur førte med sig til
Rom, — naar man lever med i den store tyske historikers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
