Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
30
fund fornyet gjennem store politiske og sociale reformer.
I Tolstois legende gaar helten en ganske anden vei.
Han vil selv være med at lide, hvad de russiske smaa
folk lider, og han vil dele deres tunge arbeide. Han vil
ikke saa meget hæve dem op til sig, han vil stige ned til
dem, — for at ophøies. Dernede er nemlig ikke, som for
de liberale reform-venner, en afgrund af lidelse og savn.
Dernede er lykken og det liv, som er værd at leve, livet
for Gud“, som det heder allerede i Anna Karénjina“.
Keiser Alexander i denne legende minder om Tolstoi
selv. Hans høieste ønske i de sidste tredve aar af hans
liv har været at faa del i bøndernes enkle fromhed og
arbeidslykke. Om mulig ogsaa være med at blive straffet,
gjerne hængt eller i det mindste forvist til Sibirien. Han
har udfordret regjeringen og selve tsaren atter og atter i
en lang række af aar. Og mange embedsmænds fingre har
strakt sig ud for at faa tag i ham. En del af de ei vi le
embedsmænd vilde mere end gjerne give ham frit ophold
i et almindeligt fængsel, de militære: i en solid fæst
mng» og geistligheden — i et kloster! Hvor vilde
ikke den russiske ortodokse kirke, som høitidelig har udstødt
ham af sit skjød, dog alligevel gjerne tage imot ham og
gjøre ham til sin i et kloster, — forvare ham lige til
døden, og dommen ! Men det lykkedes ikke for Tolstoi at
faa dele saa mange af sine tilhængeres lod og blive pint
ihjel, som den kristelige religions store mester. Keiser
Alexander den tredje var, forsikres der, fuldstændig døv
for alle indtrængende henstillinger fra høie embedsmænd
og geistlige om at faa gjøre noget for at bringe Tolstoi
i sikkerhed“. Der skal ikke krummes et haar paa Leo
Tolstois hoved,“ sagde Alexander den tredje. Og hans søn
og efterfølger har arvet og befulgt den samme, ingenlunde
ukloge statskunst.
I fortrolige samtaler er Tolstoi ofte kommet med ytringer,
som viser, at han paa denne maade aldeles ikke var helt for
nøiet med sig selv. Han syntes, han har sluppet for let.
Han havde det altfor godt, — deri var han enig med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
