Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13
Alle disse smaatræk, som Meresjkovski anfører efter
Tolstois svoger og biograf, Bjehrs, hvem Meresjkovski fin
der uhyre naiv (men end Meresjkovski?) — disse smaa
træk viser, at Tolstoi fra femtiaarsalderen af, da han gjen
nemgik sin afgjørende religiøse krise og blev den store
etiske forkynder, fremdeles vedblev at være sund og kraftig
og elskelig i sin brede menneskelighed. Enkelte af disse
træk, som glæden i blomster, minder jo om Bjørnsons
Adolf Sang i Over Ævne“, vel den skjønneste religiøse
skikkelse i den nyere literatur. Ogsaa det træk, at Tolstoi
vilde give bort al sin formue, men at hustruen ikke vilde
tillade dette af hensyn til børnene, ogsaa dette minder jo
om Adolf Sang og hans hustru.
Vi kommer her netop til det punkt, hvor Meresjkovski
naar høidepunktet i sin anklage mod Tolstoi, og høide
punktet i sin mangel paa forstaaelse. Tolstoi fandt sig
nemlig i at blive boende paa sit gamle herresæde og i at
blive anseet som en inkonsekvent og svag mand, som ikke
formaaede at leve helt ud efter sine theorier. Vi skal straks
se, hvorledes hans anklager bedømmer dette træk.
Meresjkovski indrømmer flere gange, at Leo Tolstoi med
al sin gru for døden var en fysisk modig mand, tapper i
Krimkrigen og frygtløs som jæger. Paa en bjørnejagt fik
han engang binnen over sig og følte dens tænder i sin
tinding. Den rev af ham en del af hovedhuden, saa hud
fillerne hang ham ned over øinene. Da han kom paa
benene igjen, var hans første udraab dette: Giv mig et
gevær, hvad vei tog bjørnen?“
Ja, han havde fysisk mod. Lige til den sidste tid har
han jo atter og atter udfordret den russiske regjering til at
straffe ham, helst hænge ham, for hans frimodige udtalelser.
Som i det storartede aabne brev til den russiske regjering,
som han offentliggjorde ikke længe før sit ottiaars jubi
læum, da en fattig mand, Vladimir Molotshnikov, blev
kastet i fængsel, fordi han solgte bøger skrevne af Tolstoi.
En dristigere udfordring end dette brev har vel aldrig
været tilkastet en saagodtsom enevældig regjering. Peters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
